Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første Deel af Veien var yderst anstrængende,·
thi det gik uafladeligt opad gjennem uveisomme Urer.
og saa steilt, at vi kviede os for at sidde paa Hestene-.
Men efter en Times Marsch havde vi naaet Høiden-
og nu laa Fjeldet i store Fladestrerkninger for os som
i en begyndende Vaar, ganske broget og flekket af
Sne. Foran droge Førerne, idet de rettede sig efter
Steenhobe, der til den Ende vare opstablede i lange
Distaneer fra hinanden Hvor Veien gik over Sneen,
viste gjerne en indsunket Stribe de ældre Spor.
Det var en straalende Solskinsdag. Ikke en Sky,
ikke en Taage var at see paa Himmelen, Alt hvilede i
tindrende Klarhed. De fjerneste Gjenstande rykkede li-
gesom nærmere og laae haandgribelige foran os, og
Øiet behøvede lang Tid, inden det knude lære at be-
dømme de enorme Distancer, der forkortedes eller ganske
ophævedes i den rene gjennemsigtige Fjeldluft. Denne
Fjernhedens gradvise Henblaanen og Kontnrernes Sam-
mensmelten, der ellers er en Maalestok for Afstandene,
manglede her. Alt laa lige skarpt tegnet i kold og
grel Belysning. Heden begyndte at blive trykkende, og
naar vi rede over de skinnende og blinkende Sneflader,
og al den Straalen blændede os, da syntes vi at føle
den dobbelt, men derunder vare vi dog saa frie og lette
tilmode i denne Atmosphære, der kvæger og styrker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
