Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongsgaard, en Skitse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
57
træt Blad, som den stille Luft bar hen i en uvis
Retning. Det store Lonnetræ paa Gaarden stod derimod
ganske afbladet og skyggeløst — det eneste — thi de
andre vare omhugne, da de, som Proprietairen siden
forsikkrede mig, borttog formeget af Udsigten til Stat-
den. Vognen raslede lystig over det gule Løvdække,
der næsten bedækkede den herlige grønne Plads, og holdt
foran det nylig hvidtede Huus. Den hjemlige skygge-
rige Dunkelhed var forsvunden, alt var saa lyst, saa
grelt og fremmedt. Huset havde faaet en ny Gadetrappe,
det var bleven hvad man kalder, oppudset. "Som
Svensken plyndred, og som du har kalket" — reeiterede
jeg uvilkaar1ig, da jeg i en Stemning, der er vanskelig
at beskrive, steg ud af Vognen.
Jeg kunde ikke holde det ud inde i Værelserne,
men ilede ud i Haven, medens jeg lod Grandtante for-
berede paa mit Besøg Overalt saae jeg, eller troede
jeg at see, Forandringer, der saarede mit Sind. Ak-
vi søge dem altid udenfor os, i noget Materieli, men
ligge de ikke meget mere i os selv, i det Sind, hvor-
med vi gjensee hvad der engang var os dyrebart?
Den Gamle laae tilsengs; hun havde netop i Dag sin
svage Dag, dog ønskede hun at see mig. Lydløs, med
beklemt Hjerte traadte jeg ind i den gamle Helligdom.
Her var intet forandret, derom overbeviste jeg mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
