Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinter i villa d’Este
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slægter en ny epoke. Ti intet sted paa jorden
bygges og mutes der saa meget som i Italien, det
er en del av folkets instinkt — maaske nedarvet
fra hine tider, da tyrannerne drev uoverskuelige
menneskeskarer ind i sine byggebruk: Man aner
en forunderlig virksomhet i tidens skumring,
marmortemplerne som blekner og falder i ruiner
under middelalderens truende borge, som igjen
brytes sønder av nye aarhundreders taatne, en
uavladelig vekslen, hvori menneskeslægtens ørkes-
løse higen mot besvær har fundet en art tilfreds-
stillelse.
Hvor der i et gammelt palads er brudt hul i
facaden, stikker nu et litet, rødt flag op. Det
betyder ikke en kommunistisk demonstfation,
hvad jeg længe trodde, for det vrimler av
slike røde flag i denne kommunistby, — det
er bare tilkjendegivelse om at der utskjænkes
rød vin.
Jeg sætter mig forfrossen herind med frak-
ken knappet til halsen og faar en karaffel paa
bordet.
Et besynderlig skrik naar mit øre. Det er et
æselskrik fra stalden ved siden av. Der er nu
æselstald i porthvælvingen, hvor før de mægtige
broncedøte blev slaat tilside for renæsancefyr-
sternes firspand. Men skriket gaar døvt gjennem
den tykke mur og naar mig fra det fjerne. Alt
levende har sin egen røst, selv trærne har en
stemme i blæsten, men æslets sktik staar alene
utenfor alt liv. Det er en mekanisk tilkjende-
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
