Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et finere kortparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
temperamentsfuldt gjennemstraalet av sindets barn-
lig oprindelige følelser: grusom triumf, dyp hevn-
gjerrig nedstemthet, hoven jubel og ondt raseri.
Altsaa spiller jeg denne aften poker med Filippo,
men med ryggen mot væggen for at ingen skal
kunne se mig 1 kottene. Øieblikkelig er hele
kaféens opmerksomhet i spændt interesse fæstet
paa dette spil. Mit bord blir til overmaal belemret.
Det er uttolig, at saa mange kan faa plads ved et
et bord, men de hænger indfilttet i hinanden
likesom aber. Over bordkanten hviler Alfonzino
sit ansikt i armene som en av Rafaels engle — og
utenfor staar i en tæt masse alle de andre fiskere,
gendarmet og soldater og midt blandt dem Don
Beppo, som maestoso har slængt sin kappe over
skulderen, hver gang jeg ser ham slik tænker jeg:
Mon det er i Ufizzierne jeg har set dette pottræt?
Poker er som bekjendt et verdensspil, hvis
ædleste form kultivetes i særlige røverreder i det
vilde vest, likesom den klassiske videnskap dyrkes
ved universiteterne. Filippo hadde alene en svak
anelse om spillet og enhver som kjender det,
forstaar hvad dette vil si. Det var fuldstændig i min
vilje at vinde eller tape. Efter kort tid hadde min
motspiller samlet sig en gevinst paa tyve cigaretter.
Stemmerne summet omkring os, ansikterne lyste,
det var som om der dannet sig i luften et fint
glitrende spind av venlighet og ros og gjenskinnet
la sig som en lykkelig seirsrødme over den vinden-
des ansikt. Nu er egenskapen ved poker bluffen.
Man kan sitte med de elendigste kott og narre
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
