Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fik han konsessionen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved den merkelige time paa døgnet, da det
ikke længer er frokost og endnu ikke middag,
altsaa saadan ved fire-fem-tiden, var vi kommet
ind i Wivel, det skedde nærmest av ørkesløshet,
muligens hadde vi tænkt os, at det ikke var særlig
mange mennesker der paa den tid, og at det
kunde være et passende sted for en stille absinth.
Vi bedrog os tildels, Wivel var virkelig noksaa
talrikt besøkt til at være om eftermiddagen.
Duften fra Tivolis nyvandede blomsterbed strøm-
met forfriskende indover den brede, aapne altan,
vi tok plads ved en av de berømte søiler i midten
av lokalet, hvorfra man har utsigt til begge ind-
ganger. Bieder var slet ikke i humør længer,
maaske fordi han hadde bemerket et parti franske
og engelske diplomater ved et bord i nærheten,
hvilket maaske mindet hans daarlige samvittighet
om Albaniens gesandt og konsessionen. Blandt
diplomaterne var ogsaa den lille vicomte G.,
hvis skarpe tunge og sans for ondskapsfulde
anekdoter vat frygtet av hele korpset. Bieder
spurte pludselig umotivert:
«Naar skal du egentlig reise?»
«I aften,» svarte jeg. Hvorefter jeg utmalte
for min ven, hvor fortræffelig det var helt at for-
late en gjennemranglet by (Bieder var forbandet
nødt til at bli her).
«Hovmester!» ropte han determinert, «vil De
telefonere til mit kontor om der er moget.»
Hovmesteren forsvandt og kom tilbake.
«Ne, herr grosserer, der er ikke noget.»
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
