Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jo,“ hulked jeg, „men det trilled fra mig og fór
udfor berget og ned i dalen.“
„Ja, siden du tilstaar det, gutten min,“ sa
morbror Jok, „saa skal jeg nok faa ordnet det slig at du
ikke faar noget for det. Jeg har sagt til mor din
at det var en sten som kom trillende og slog Veslebukken
ihjel. Men jeg for min part tænke jo straks: her har
vi nok Peter med en af stregerne sine igjen. Der
kommer brødet farende udover berget og midt forbi næsen
paa mig bent paa kjeet; det traf lige i skolten, og det
vesle krybet, stakkar, tumled overende saa død som
en sild med én gang. Men nu skal du ikke være ræd
— vi skal sige det var en sten. Og Marthe i lien skal
jeg nok snakke vel med. Saa vær nu rolig, gut, og staa
ikke med slige stygge grimaser i ansigtet. Siden
spiser vi Veslebukken til middag; mor koger god
grynmelssuppe paa ham.“
— Saaledes døde Veslebukken. Mine søskende
fortalte mig at en styg, styg sten havde slaat den ihjel.
Mor havde for at glæde mig tat mine glør og havt
dem opi den øvrige varmen; og over denne varmen kogte
hun bukken. Siden morbror Jok ikke fik ha glæde af
den paa anden vis, saa skulde han nu ialfald faa sig et
godt maaltid af den. Men han ropte os tilbords alle
sammen, og la de bedste stykkerne bort til os. Mit
smagte mig ikke forresten.
Næste morgen bevæbned Vesle-Jakob sig med en
tyk staur, tog morbror Jok i haanden og fulgte med
ned i dalbeitet; han vilde se den stenen som havde
slaat bukken ihjel.
„Nei, gutten min,“ sa morbror Jok og tygged
tænksomt paa piben; „den kan du ikke faa se; den fór
videre ned i gjelet; nu rinder vandet over den.“
Den snille, gamle morbror Jok. Men den „stenen“
som havde slaat Veslebukken ihjel, laa længe som en
sten paa mit hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
