Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - a. Det etiske Problem - β. Den etiske Vurderings Rationalitet (Real Etik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 IV. Tankens Opgaver.
ninger hænge sammen indbyrdes og staa i stadig Vexelvirk
ning. Tilsammen bevirke de, at der ikke foregaar en jevnt
fremskridende Udvikling gennem Historien, hvad Grund
værdierne angaar. Gennem alvorlige og ofte dybtgaaende
Kriser af individuel og social Natur fæstnes efterhaanden
Grundværdierne. Under hele denne Proces kan den etiske
Tænkning kun indirekte spille en Rolle med. Dens Betyd
ning bestaar i at drage Konsekvenserne af hvert enkelt Stade
og belyse deres Betydning ved saa mange Erfaringer som
inuligt. Det er en Selverkendelse paa sokratisk Vis. Og dog
er den Rolle, etisk Tænkning spiller under Værdiernes
Kamp, betydningsfuldere end Sociologiens. Ti Sociologen
staar, ligesom Psykologen, blot som Betragter, men Etike
ren er midt i Striden, arbejdende for den fulde Tankeklar
hed over, hvad der kæmpes for, og over de Midler, der
kæmpes med, saavel som over Forholdet mellem Maal og
Midler.
Man bebrejder undertiden Moralfilosoferne, at de overse,
at det er de elementære Drifters Magt, der bestemmer Ud
viklingen, og at teoretiske og ideale Betragtninger ikke hjælpe
her*). Det forekommer mig ikke, at denne Bebrejdelse ram
mer. Sokrates, Selverkendelsens Profet, indrømmede jo orii
sig selv, at han ikke var klar over, om der i hans Natur
boede Mildhed og Harmoni, eller Vildskab og Brynde. Og
længe før Darwin opstillede sin Lære om Kampen for Til
værelsen, lærte Hobbes, Kant og Schopenhauer Alles Kampe
mod Alle og satte udtrykkeligt denne Lære i Sammenhæng
med deres etiske Ideer. Paa den anden Side grunder selv
Marx, hvis ,,historiske Materialisme" skal vidne om et sær
ligt Blik for de store Massebevægelsers elementære Moti
ver", tilsidst sin sociale Teori paa det Postulat, at Men
nesket aldrig bør behandles som blot Middel!**) Etiske Ideer
kunne maaske ofte vanskeligt høres midt i Kamplarmen.
Men der kommer Stansninger, hvor Sindet er i Ro (animus
sedatus, som Hobbes sagde), og hvor der kan blive Lydhør
*) Tønnies: Ethik and Sozialismus. (Archiv fur Sozialwissensehaft und Sozial-
politik. 1905). p. 95.
••) Se herom min Etik*. p. 391 - Den nyere Filosofis Historie’’. 11. p. 283.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
