Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, a. Videnskab og Verdensansk. 315
med logisk, snart mere med .æstetisk Harmoni. Platon’s,
Spinoza’s og Schopenhauer’s Systemer frembyde især
dette Præg.
I hvert Tilfælde staar et Forsøg paa en Verdensanskuelse
stedse mellem Videnskaben og Kunsten. Hvis saadanne For
søg have en Fremtid, vil der maaske her uddanne sig en
Aandstype, der paa Grund af den hidtil raadende Dogma
tisme endnu ikke har kunnet udfolde sig ret. Georg Sim
mel har fra dette Synspunkt benægtet, at Metafy^iken (Kos
mologien) skulde være at kalde Kunst: Saa fattige paa
selvstændige Grundformer er vor Sjæl ikke, at ethvert Bil
lede af Tingene, der ikke er Videnskab, kun skulde være
Kunst"*). Jeg vilde opponere mod dette kun", det kunde
jo være, at den kunstneriske Form var den højeste, naar
den hvilede paa en stor Erfaring og et alvorligt Tanke
arbejde. Men Hovedsagen er, at de Bestræbelser, der sta
digt maatte gøres i kosmologisk Retning, faa Frihed til at
røre sig, for at deres Betydning for Livets forskellige Om
raader kan blive godtgjort. .En saadan Betydning ville de
iøvrigt stedse have, naar de virkeligt skaffe intellektuel Til
fredsstillelse for højt udviklede Personligheder.
132. Paa en meget skarp og interessant Maade bliver det
kosmologiske Problem stillet hos den nulevende Filosof, der
mest direkte har taget Sigte paa en Løsning af delte Pro
blem, Ilenri Bergson. Det er allerede tidligere (3) omtalt,
hvor skarp en Modsætning denne Tænker antager mellem
det umiddelbart Givne og Ettertanken eller Analysen. Viden-
skabens Arbejde er væsentligt analytisk. Af det umiddelbart
Givnes Kontinuitet udskilles der Elementer, Dele og Egen
skaber, der senere kun paa udvortes Maade kunne sammen
sættes igen. Det er det praktiske Behov, Tekniken og Spro
get, der nødvendiggør disse Sondringer. Og da især Sproget,
der overvejende anvender Rumsbilleder og derfor egentligt
kun kan udtrykke rent udvortes Forhold. Hvad der i umid
delbar Erfaring er forbundet og paa en Gang optræder som
Enhed og Mangfoldighed, det gøres nu til en Mosaik uden
*) Schopenhauer und Nietzsche — Ein Vortragscyclus. (1907) p, 128 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
