Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 IV. Tankens Opgaver.
selv i sine Motiver og i sine Handlinger, naar han virke
ligt er en Personlighed. Der kan her skelnes mellem et
Centralt (som jeg plejer at kalde det reale Selv) og et Peri
ferisk, med alle mulige mellemliggende Grader ; men af Kred
sen komme vi aldrig ud. Her lægger netop Helhedsbegrebet
sig for Dagen i hele sin Ejendommelighed. Dette er Deter
minismens Hovedtanke, og det er i Tillid til den, at vi søge
at oprede saa Meget af den indre iVerdens Sammenhæng
som muligt, hvad der kun kan ske under Aarsagsprincipets
Ledelse. Under denne Bestræbelse maa vi da ofte foreløbigt
betragte en enkelt Side, et enkelt Element af det personlige
Liv isoleret; vi maa tåge enkelte Led ud af Emnernes konti
nuerlige Strøm. Men det er kun Middel til at finde en saa
meget des dybere og fastere Sammenhæng. Den, der negter
Aarsagsprincipets Gyldighed for Villien og altsaa hylder In
determjnismen, maa derimod en Gang for alle ophæve eller
negte den indre Sammenhæng. der gør Villien, Personlig
heden til et Hele.
Henri Bergson staar i dette Spørgsmaal paa et ejen
dommeligt Stade. Han hævder, som vi vide, at det umiddel
bart Givne i Sjælelivet er en kontinuerlig Strøm, som man
kun paa kunstig Maade kan opløse i Elementer. Og Fri
heden bestaar netop i en Henstrømmen, gennem hvilken
Fortidens Jeg glider over i Fremtiden. Her er ingen udvortes
Forskelle, og ingen Analyse er mulig. Baade Determinismen
og Indeterminismen analysere, sondre Elementer og stille
dem i udvortes Forhold til hinanden, - - hin i Forhold af
Aarsag og Virkning, denne som helt forskellige fra og uaf
hængige hverandre. Det er et udvortes Forhold, baade
naar man skiller Elementer ad som Aarsag og Virk
ning, og naar man opstiller visse Elementer som opstaaede
uden nogensomhelst Sammenhæng med andre Elementer.
Bergson afviser baade Indeterminismen og Determinismen;
men han advarer mod at definere, hvad Frihed" er, da dette
stedse vil føre tilbage til Determinismen, fordi man kun kan
definere Friheden" ved at gøre Villiesakten afhængig af
Personligheden. Man kan da ifølge Bergson kun hævde Frih
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
