- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
286

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286 IV. Tankens Opgaver.
til B. Og dog er det i hvert enkelt virkeligt Tilfælde enten
A, der gaar over til B, eller B, der gaar over til A, — og
denne Forskel kan være en Forskel mellem Liv og Død. I
den Carnotske Sætning (Entropisætningen) træder dette tyde
ligt frem; her er Retningen netop afgørende. Varme og Be
vægelse ere Ækvivalenter; men det er faktisk vanskeligere
at koncentrere Varmen saaledes, at den igen kan omsættes til
ganske det samme Kvantum Bevægelse end at foretage den
omvendte Omssetning. Det er en stor Abstraktion at se bort fra
denne Forskel. Den Carnotske Siætning strider ikke mod Sæt
ningen om Energiens Bestaaen; den er netop en af dens For
gængere. Men den fører over til et mere konkret Problem,
fører os ind i Naturens virkelige Husholdning, hvor netop Aar
sagsrækkernes Retninger blive af Betydning. Et Exempel fra
det menneskelige Omraade, der svarer til det Carnofske fra
det fysiske Omraade, frembyder Forholdet mellem Geniali
tet, Forbilledlighed, nye friske Indskud indenfor den menne
skelige Udvikling, og Etterligningens og Gentagelsens Herre
dømme. Mellem Opdagelse og Efterligning kunde der tænkes
et lignende Forhold som mellem Varme og Bevægelse, og
ogsaa her kunde der ligge en Fare i Tendensen til Udlig
ning og Fordeling. *)
Ernst Mach, der ellers ikke lægger stor Vægt paa, at
Tiden ikke kan „vendes om", fordi det kun" er Retningen,
der bliver forskellig, udtaler dog lejlighedsvis, at Naturpro
cesserne have en historisk Karakter, og at der heri ligger
et stort Problem. Naar vi sige, at Tiden forløber i en be
stemt Retning (Sinn), saa betyder dette, at de fysiske (og
altsaa ogsaa de fysiologiske) Processer kun fuldbyrdes i en
bestemt Retning (Sinn). Alle Temperaturforskelle, elektriske
Forskelle, Niveauforskelle overhovedet, forminskes, — ikke
forstørres, — naar de ere overladte til sig selv. Betragte vi to
til sig selv overladte, hinanden berørende Legemer af for
skellig Temperatur, vil Erindringen frembyde større Tem
peraturforskelle, lagttagelsen mindre, ikke omvendt. I alt
dette udtaler der sig helt igennem kun en ejendommelig, dybt lig
*) Smlg. G. Tar de: Les lois de limitation, p. 412—415.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free