Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - c. Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 111. Tankens Former.
Dette er allerede antydet af Kant, men blev især fremhævet
af Sa lo mon Mai mon i følgende Udtalelse: At spørge om
et Fænomens Aarsag er at spørge om det Kontinuerlige i det
og udfylde vore lagttagelsers Huller for derigennem at gøre
dem til Erfaringer. Ti hvad forstaar man i Naturlæren ved
Ordet Aarsag Andet end et Fænomens Udvikling og Opløs
ning, saa at man finder den søgte Kontinuitet (Stetigkeit)
mellem det og det foregaaende?" Den tilstrekkelige Grund
til en Ting er det fuldstændige Begreb om den Maade, den
er opstaaet paa"*).
Der viste sig ved Undersøgelsen af Aarsagsbegrebet to
Synspunkter, der førte Tanken i forskellig Retning : Ækviva
lens og Kontinuitet. Dersom vi have Ret i, at dette sidste
Begreb er det Karakteristiske for det konkrete Aarsagsfor
hold, medens det første Begreb stedse faar en vis abstrakt,
metodisk Karakter, saa er det ogsaa berettiget at hævde den
indre Sammenhæng mellem Kausalitet og Udvikling. Vi
kunne da ikke gøre Aarsagsrækken til en absolut Identitets
række, men hvert Led i den faar, jo mere vi holde os til
Erfaringen, sin bestemte Plads (som i den fremskridende
Forskelsrække).
Hverken Aristoteles eller Kant have givet Udviklings
begrebet en Plads i deres Kategorilister. Men begge Mestre
have dog, hver paa sin Maade, i anden Sammenhæng aner
kendt dette Begrebs Betydning. — Aristoteles bliver i Kate
gorilæren staaende ved Væsenet", det Emne, om hvilket
de ni Kategorier kunne udsiges (53). Men i sin Metafysik
drøfter han nærmere Begrebet Væsen og finder da, at det
fremtræder i to Stadier, som Mulighed og som Virkelighed,
ligegyldigt under hvilken af de ni Kategorier vi betragte
det. En vis Egenskab (Kvalitet) kan et Væsen have som Mu
lighed eller Anlæg; den Vidende f. Ex. har jo ikke altid sin
Viden nærværende, aktuel; — men Egenskaben kan ogsaa
være der i fuld Virkelighed eller Energi". Overgangen
fra Mulighed til Virkelighed kalder Aristoteles Bevægelse
(xJvyjotg), der altsaa er en Analogi til den moderne Over
*) Versuch iiber die Transscendentalphilosophie. (1790). p. 140; 392.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
