Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - b. Totalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 111. Tankens Former.
aldrig som Prædikat. (Smlgn. 53). Det Individuelle (Totale)
staar altsaa som en Skranke for Erkendelsen. Efter den Op
fattelse, vi have gjort gældende af Totalitetsbegrebet, maa
vi finde, at der er noget Rigtigt i den aristoteliske Opfattelse,
kun at Modsætningen hos ham fremtræder som en Dualisme,
hvad den ikke er. De almindelige Sætninger, Videnskaben
finder eller opstiller, ere ikke dens sidste Maal. Som vi have
set i Undersøgelsen af Domsdannelsen, bringe vi kun af den
Grund Dommen i dens mest nøjagtige Form, som Ligning,
fordi del saaledes bliver lettere at bruge den i nye Sammen
hænge. Og alle vore Domme ere ligesaa mange Tilløb til at
bestemme og udtømme vore Emner, Grundlaget for al Tæn
ken (25; 35). Der kan her kun være Tale om en Tilnær
melse. Men jo flere Prædikater og Domme vi finde, des nøjere
blive vore Udgangsforestillinger bestemte. Indsigten i de al
mindelige Love og Brugen af de universelle Synspunkter er
et Middel til Forstaaelse af de Emner, der optræde med
Totalitetens og Individualitetens Præg. Gennem Begrebet Ret
ning hænger, som vi have set, disse Begreber sammen med
de andre Kategorier. Individualiteter og Totaliteter søge vi
at forståa som en Samfoldighed, et Sammenspil af Love*).
Bliver der end her ved at beståa et irrationelt Forhold, saa
søge vi dog at finde flere og flere Deoimaler.
I den nyeste Tid har man paa dette Punkt fundet en af
gørende Modsætning mellem Naturvidenskab og Historie
(Kulturvidenskab). Hin mener man — søger kun det
Almene, Love som gælde for Fænomener og Processer, der
stadigt gentage sig. Naturen er de almene Loves Hjemsted.
Men i Historien er der ingen Gentagelse. Hver Begivenhed
og hver Personlighed bringer noget Nyt, er kun én Gang
til**). Men denne Modsætning er kun en Gradsforskel. Ogsaa
Naturen frembyder Helheder, hvis Historie er begrænset,
*) Begrebet Samfoldighed er opstillet af H. C. Ørsted. Se min Bog Danske
Filosofer p. 51.
* ) H. Rickert: Veber die Grenzen der Natiirwissenschaftlichen Begriffsbildtmg.
(1901 — 1902). — Se ogsaa hans Afhandling om ,Geschichtsphilosophie" i Festskriftet
til Kuno Fischer (1904 f). — Smlg. mine Kritiske Bemærkninger i Anledning af dette
Skrift i BG6ttingische gelehrte Anzeigen" 1906. p. s—ll, og mit Foredrag Tænkning
og Tro i vore Dage (Tilskueren 1907).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
