Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet - b. Totalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 111. Tankens Former.
en af dens sidste Former. For Sjælelivets Vedkommende har
dels Hume, dels Fichte paavist Ugyldigheden af Substans
begrebet: umiddelbar lagttagelse viser os ikke Sjælesubstan
sen, hævdede Hume; og jo mere vi ad Eftertankens Vej lære
os selv at kende, des mere opdage vi, hævdede Fichte, at
vor Sjæl bestaar i Handlen.
b. Totalitet.
93. Selv hvor vi i Aarsagsrækken kunne gaa baade frem
og tilbage, ved gensidig Ækvivalens, er, som allerede bemær
ket, Retningen ikke ligegyldig. Ækvivalens i Henseende til
Energi er ikke det eneste Synspunkt. Det viser sig psyko
logisk deri, at en sjælelig Tilstand ikke blot er beskreven
ved den sammenfattende Energi, den raader over, men ogsaa
karakteriseres ved den kvalitative Beskaffenhed af de psy
kiske Emner (Tanker, Interesser, Formaal), der udgøre Tyng
depunktet, det reale Selv. Derved bestemmes Sjælelivets Ret
ning til enhver Tid, den Stræben, i hvis Tjeneste Syntesen
tilsidst staar. Ti den sammenfattende Virken stiller ikke alle
Elementer paa lige Trin; der er Elementer, som indtage en
central Plads, vore stadige Tanker, vor inderste Trang og
Higen, — og der er andre, som indtage en mere periferisk
Plads. Ombytning af disse Pladser kan være Et med en
sjælelig Revolution *). Og en Analogi hertil findes paa det
materielle Omraade. Det er ikke nok at undersøge For
holdet mellem Aarsag og Virkning indbyrdes. Dette gøres
bedst, naar man kan isolere en Kreds af Emner fra alle
andre. Sætningen om Energiens Bestaaen kan saaledes kun
experimentalt godtgøres, naar man kan danne isolerede Hel
heder og holde Indflydelser udefra borte. Men det er da altid
tilsidst en vilkaarlig Begrænsning, en Abstraktion. Og Spørgs
maalet bliver, naar man vender tilbage til de virkelige For
hold, stedse om, i hvilken Retning Aarsagsrækken under
sit fortsatte Løb bevæger sig, – hvilke Led der have Mulig
hed for her paany at gøre sig gældende. Retning hører lige-
*) Smlg. min Afhandling om Begrebet Vitfie i første Bind af Tidsskriftet .Psyche".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
