Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 4. Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 111. Tankens Former.
den ene, snart fra den anden af de medvirkende Sanser,
dog mest fra Bevægelsessansen. Op og ned, højre og ven
stre, frem og tilbage — disse Forestillinger betegnede op
rindeligt kvalitativt forskellige Forhold, og de gøre det endnu
uvilkaarligt hos os alle, naar vi ikke netop tænke matema
tisk eller erkendelsesteoretisk. De forskellige Bevægelser og
Stillinger, hine Udtryk praktisk pege hen til, bevirke Kvali
tetsforskellene. I den antike Forestilling om naturlige Ste
der" fastholdtes den kvalitative Eijendommelighed ved Ste
derne i Rummet. Hvert af de fire Elementer" havde saa
ledes ifølge den antike Fysik sit naturlige Sted. Praktiske
Motiver spillede en Rolle med, ligesom ved Tidsopfattelsen.
Rummet er først og fremmest Mellemrum — det Rum, der
skiller os fra det, vi ville opnaa, og som vi derfor maa gen
nemløbe eller springe over. Den praktiske Rumsopfattelse
er som Springerens, naar han skønner Afstanden, før han
sætter af. Praktisk Interesse fører til at sammenligne det
ene Rum med det andet, Forholdet mellem nye Steder med
tidligere igennemløbne Rum mellem kendte Steder, og der
med begynder Udmaalingen, fra først af i Villiens Tjeneste.
Den rent teoretiske Interesse voxer her, som andre Steder,
ud af den praktiske formedelst Motivforskydning. Maalingen
forudsætter en Identificering, idet en Del af den nye Stræk
ning, om ikke den hele, maa falde sammen med den tidligere
gennemløbne Strækning, forsaavidt denne kan gentages i
Forestillingen.
Jo oftere mian nu kan faa forskellige Rumsoplevelser
til helt eller delvis at dække hinanden, saa de kunne op
fattes som identiske, des mere vil der ske en Udrensning
af Stedernes kvalitative Forskelligheder. Det viser sig jo
da, at Processen, den successive Udmaaling eller Konstruk
tion, kan foregaa aldeles paa samme Maade, hvorfra jeg saa
henter Strækningerne, der skulle maales, eller Stederne,
hvis Beliggenhed skal bestemmes. Identiteten, eller rettere
Ensartetheden af Steder og Strækninger begynder at gøre
sig gældende. Det var, som allerede nævnt (73), paa Renais
sancetiden, at denne Udrensning foregik, paa Rummets lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
