Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - e. Sammenligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. e. Sammenligning. 65
menes, at det er, somom Opmærksomheden vendte tilbage
til samme Emne; og omvendt vil det, at et Emne er det
samme, sige, at Opmærksomheden kan vende tilbage til
det, uden at nogen Forskel fremtræder.
Betones det, at de to Emner trods deres Forskelsløshed
dog forekomme til forskellig Tid eller paa forskelligt Sted
eller begge Dele, kaldes deres Forhold Enshed (Dceknings
lighed).
Fremtræde nogle af de to Emners Dele eller Egenskaber
som identiske eller ens, andre som forskellige, faa vi en
sammensat Lighed. Med Urette har man undertiden ment, at
al Lighed – foruden Identiteten — var af denne Art.
Er der en Lighed tilstede, uden at der dog er Identitet
eller Enshed paa noget Punkt, kunne vi kalde Forholdet
Kvaliteislighed. Den er en særegen Art af Kvalitetsforskel.
Den fjerneste Grad af Lighed er Forholdslighed (Analogi),
hvor Ligheden ikke angaar nogen enkelt Egenskab eller
Del hos de to Emner, men Forholdet mellem Egenskaber
eller Dele ved de to Emner.
22. Sammenligningen kan foregaa uvilkaarligt eller vil
kaarligt.
Uvilkaarlig er Sammenligningen, naar ingen Hensigt,
ingen forudgaaende Forestilling, intet Ønske om at udfinde
Lighed eller Forskel gør sig gældende. Vilkaarlig Sammen
ligning forudsætter, at man har stillet sig til Opgave, til
Formaal at finde, om der er Lighed eller Forskel mellem
to Emner. Overgangen fra uvilkaarlig til vilkaarlig Sam
menligning dannes af saadanne Tilfælde, i hvilke det ene
Emne reproduceres, saa at det kun sammenholdes med det
andet. Det er en Overgang, der minder om Overgangen fra
umiddelbar til middelbar Genkendelse. Ved den middelbare
Genkendelse udløses der jo en Forestilling, som derefter
dækker en følgende Fornemmelse." En Analogi paa Villiens
Omraade danner Overgangen fra Trang eller Instinkt til Drift
{naar vi ved Drift forståa en Trang, der er forbunden med
Forestilling om sit Maal). Og her er egentligt Mere end Ana
logi; ti der gives en Trang til at sammenligne ligesom til at
Høffding: Den menneskelige Tanke 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
