Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR OG FILOSOFI 151
gørelse vilde ikke stemme med den store Betydning, han tillæg
ger klar Erkendelse, ej heller med den centrale Stilling det etiske
Synspunkt indtager for ham i Forhold til det religiøse. Den dob
belte Mulighed, han drøfter, er ikke Udtryk for Tvivl og Uro i
Sindet, men for en indre Sikkerhed, hvad Livets væsentlige
Opgave angaar. Humoristisk er især den Udtalelse, at hvis der
var et andet Liv, vilde det være herligt for ham at fortsætte sin
Virksomhed der og anvende sin Metode paa de homeriske Helte
for at se, om det skulde forholde sig med dem som med saa
mange af hans kære Landsmænd, at de mente at være vise uden
at være det! —
Det synes da at være fuldt berettiget, naar Sokrates paa flere
Steder i det Foregaaende er opfattet som Repræsentant for den
store Humor. Hans Ironi har staaet i dens Tjeneste.
45. Det ene Punkt, hvorom Sokrates havde koncentreret sig,
straalede for hans store Discipel ud i en stor Tankeverden. Pla
ton fandt i de Tanker, der gøre os Tingene forstaaelige, den
sande Virkelighed, og overfor dem stode Erfaringens Fænomener
og Livets Forhold som flygtige Billeder. Han fordrede af Tænke
ren og af Statsmanden en streng videnskabelig Dannelse, der
gennem Matematiken som Mellemled skulde føre til Indsigt i
Erkendelsens og dermed, etter hans Opfattelse, ogsaa i Tilværel
sens sidste Grunde. 1) Og naar det høje Trin er naat, vil Sindet
være renset fra al Lavhed og Smaalighed. «Tror du," siger han
(Staten VI p. 486), «at den, som har et højt Sind, og som har
faaet et Overblik over al Tid og al Væren, kan betragte det men
neskelige Liv som noget Stort?" — Vel forlanger Platon, at
Tænkeren, efterat han har naat Erkendelsens Højdepunkt, skal
stige ned mellem Menneskene og udføre et Hverv i Statens Tje
neste. Men det kommer som en ydre Nødvendighed. Det gælder
at hindre, at de Slette komme til at regere. Derfor maa de Gode,
de, der nødigst ville beskæftige sig med Statssager, tåge Styret.
Der bliver altsaa ikke noget direkte Forhold mellem den ideale
Tilværelse og Livet i den praktiske Verden. Og skønt Platon,
x) Se om Platon’s Betydning i Tænkningens Historie Den menneske-
lige. Tanke. p. 117—121; 123; 140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
