Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 HARALD HØFFDING
lernes og Værdiernes Verden have Grænse. Den store Grund
tanke, for hvilken han blev Martyr, har gennemtrængt hans inder
ste Sjæl og bestemt hans Livsanskuelse. — Den Totalfølelse,
Bruno har beskrevet, er udsprungen af Trangen til Erkendelse og
af de Livserfaringer, der betinges ved Alt, hvad der enten be
gunstiger eller hæmmer denne Trangs Tilfredsstillelse. Det var
den fremtrængende, selvstændige Tankes Skæbner, der betingede,
hvad han fik ud af Livet. Sin mest intensive aandelige Livsfølelse
havde han, hvor han saa de Skranker, det gamle Verdensbillede
havde sat for Aanden og Tanken, vige for større Horizonter. Som
det senere vil blive vist (se Kap. IX), er denne Art Totalfølelse
den hyppigste hos store Filosofer.
Hvad Shakespeare angaar, vil der senere ofte blive Lejlighed
til at fremdrage ham i Anledning af den Totalfølelse, denne Af
handling særligt skal beskæftige sig med. Her skal blot henpeges
paa, at hans Karakterer, saavel som de Skæbner, han skildrer,
ikke ere byggede paa ganske enkelte Motiver, men, hvor han naar
højest, hver for sig ere som et helt Orkester, i hvilket mange Mo
tiver, Modsætninger, Opløsninger og Harmonier klinge sammen
til en mægtig Totalitet. Derved er han bleven en Fundgrube for
Psykologien i højere Grad end nogen anden Digter.
10. Forskellen mellem Enkeltfølelse og Totalfølelse lægger sig
paa en ret interessant Maade for Dagen i Ordet Humors Historie,
og det er nødvendigt at dvæle lidt herved for at forståa den spe
cielle Betydning af Ordet, i hvilken det skal tåges i den følgende
Undersøgelse. 1)
Ordets Betydning er først fysisk : Fugtighed, Væde, Væske. Der
efter bruges det i den gamle Fysiologi om de Væsker i Legemet,
der bestemme Temperamentets Beskaffenhed. De bekendte fire
gamle Temperamenter svarede hvert til sin Væskes Fremhersken.
Fra Fysiologien er Ordet gaaet over til Psykologien for at betegne
en vis sjælelig Tilstand, og den psykologiske Sprogbrug viser saa
*) Foruden mine egne Studier har jeg her havt megen Nytte af en
Afhandling (Addison’s Humour, its matter and its form) af den unge, tid-
ligt bortgangne Literaturforsker Mary Suddard i hendes Studies and Es-
says (1912).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
