Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. 1922—1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
overfor hvilken Alt, hvad de selv kan finde, blegner. Tillige
rører der sig, især i Tider som vore, en Trang til at nave
noget at holde sig til under Livets Bølgegang, og et saa
dant Tilhold var lettest at finde i de kirkelige Dogmer og
den kirkelige Kultus. Meget tyder paa, at Kultus (især
Psalmesang), selv i Protestantismen, spiller en større Rolle
end Prædiken.
For mig selv havde fra min Ungdom af Problemet væ
sentlig været bestemt ved Modstriden mellem Urkristen
6oininens Etik og moderne Kristendoms Forsøg paa at
sammensmelte Kultur- og Samfundsinteresse med religiøs
Etik. Den saakaldte Folkekirke betød efter dette Synspunkt
et stort Kompromis, som Kirkens Repræsentanter ikke
vilde se under Øjne. I Brewexlingen mellem Otto Møller
og Skat Rørdam træder dette frem paa en særlig naiv
Maade. — Religionshistoriske Studier viser, at det samme
Problem gør sig gældende indenfor alle store positive Reli
gioner i Forholdet mellem en grundlæggende Tid, der sta
dig staar som Idealet, og senere Tider, i hvilke man har
lempet sig efter det stadig fremadskridende Livs Fordrin
ger. Det gælder for Buddhisme og Muhammedanisme lige
som for Kristendommen. Denne historiske Betragtning,
som hverken Pascal eller Kierkegaard indlod sig paa, gjor
de, at jeg lettere kunde forståa, hvad der foregik indenfor
det kirkelige Liv.
Jeg havde dog undertiden tænkt paa at melde mig ud af
Folkekirken. Navnlig da en begavet og dybt religiøst gre
bet Dame af Højesteret blev erklæret überettiget til at del
tage i Valg til Menighedsraad, fordi hun var Unitarier,
følte jeg det som en Inkonsekvens, at jeg paa Mandtals
listen stadig skrev mig som hørende til Folkekirken, da
mit Standpunkt var fjernere fra Folkekirkens end det uni
tariske. Men jeg kunde ikke finde mig i den latterlige Skik,
at man personlig skulde møde hos Sognepræsten for at
melde sig u6. — For et Par Aar siden kom Spørgsmaalet
op igen for mig i en noget anden Form. fordan6lingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
