Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
vedfortjenesten, Baa at Filosofernes Fortjeneste bliver den,
at vinde sig gode Hustruer. Madame Flournoy var nu en
Husmoder uden Lige, baade ved sin aandelige Overlegen
hed og ved sin paa én Gang energiske og milde Styrelse at
Alt i Huset.
En svensk Ven og Kollega, Sidney Alrutz fra Upsala,
boede ogsaa hos Flournoy’s. Vi vilde rejse strax efter Kon
gressens Afslutning, men bleve paa den venligste Maade
spurgte, om vi ikke vil6e blive den nXste Dag, som var en
Søndag, over. Det var en meget varm Dag, som vi tilbragte
i Haven under alskens god Samtale. Næste Dag rejste vi,
hver ad sin Kant. Jeg anede ikke, at den udmærkede Kvin
de, jeg nav6e lært at Ken6e, snart skulde gaa paa den Ke^Be,
fra hvilken man ikke vender tilbage. Et Par Uger efter min
Hjemkomst til København fik jeg et Brev fra Flournoy, i
hvilket han fortalte mig, at hans Hustru under et Ophold
i L^jer^ene nav6e taaet I^unFedetXn6elße og var død etter
et kort Sygeleje. Senere udgav han til Erindring om hende
en biografisk Skizze, som indeholdt nogle ai hendes Digte
og gave en Xarakteristilc at Ken6eß religiøse Standpunkt.
Hun var en meget religiøs Natur og holdt sig væsentligt til
Kristendommen; men hun var i den Grad overbevist om,
at Gud ikke kunde være Aarsag til det Onde, at hun ikke
kunde tro, at han havde skabt Verden. Gud arbejder stadigt
paa at lindre og hindre de Onder, Materiens Love fører
med sig. Men var han virkeligt tilstede i Verden, maatte
han være Sejrherre overalt! Det var hendes egne Oplevel
ser og hendes egen Ettertanke, der havde ført hende til
dette Stade, som hun omfattede med stor Alvor, uden at det
nindrede Nildned og lyst Sind at være raadende i hendes
Færd. I sit lille Skrift anfører Flourney nogle Ytringer at
et Brev tra mig, som jeg liavde skrevet Btrax ekter Bud
skabet om hendes Død; jeg udtalte deri, at der var faa Men
nesker, overfor hvem jeg fik en saadan Lyst og Trang til at
aabne mig og meddele mig, som overfor nende. — Jeg har
ikke mistet al Forbindelse med Familien i Florissant i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
