Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
maatte opgive Pieteten mod det Gamle, end sige håane det.
Talen var uheldig i sin Form og mødte kun Spot fra den
anden Side. Man maatte kende Arentzen godt for at for
ståa hans Optræden, og det var i og for sig ikke underlig,
at man var ilde tilfreds med at blive formanet til Hen
synsfuldhed, naar der ved saa mange Lejligheder blev gaaet
saa hensynsløst frem fra dem, der optraadte paa det Gam
les Vegne.
Da Arentzen kom hjem fra Udlandet, var det mere og
mere en romantisk Konservatisme, der fik Overtaget hos
ham. Og han ærgrede sig over, at saa mange af hans yngre
Venner vare saa optagne af Georg Brandes. Overhovedet
syntes det, som om han ikke kunde vænne sig til den Tan
ke, at de, der havde været hans Elever og havde nydt saa
meget Godt af hans omfattende literære Viden saavel som
af hans Begejstring, nu optraadte mere eller mindre selv
stændigt og gik ad andre Veje end hans, maaske endog
rettede Kritiken mod ham selv. Han havde i deres yngre
Dage 82a ofte Bat dem til Vægs under Diskussionen, og nu
var der dem, der prøvede det Samme overfor ham. Tilta
gende Tunghørighed gjorde Sit til at isolere ham og førte
ham ofte til at misforstaa, hvad der blev sagt. Sine senere
Aar tilbragte nan, tro mod sin gamle Kærlighed til det
Store og de Store, med at læse Homer og Dånte i Grund
sprogene. Desværre førte hans Mistanke og hans Uvillie
mod de nye Bevægelser til, at flere af hans yngre Venner
(Drachmann, Schandorph o. fl.) ligefrem brød med ham.
Jeg tror ikke, at Uretten helt var paa deres Side. Jeg har
navt I.ei’liFned til at læse Drachmanns Breve til Arentzen
li^e op til Bruddet, og disse Breve gøre Drachmann Ære
ved deres Hjertelighed og Oprigtighed, og ved Forsøget
paa trods Alt at fastholde Forbindelsen med sin ældre Ven.
For mit Vedkommende kunde jeg godt mærke en Misstem
ning hos ham. Hvergang jeg traf ham, fik jeg gerne en
3pvdi^ked. Men det var først længe efter, at jeg erfarede,
at Grunden var noget, jeg havde sagt en Aften hos Schan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
