Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 10 —
Jeg havde nær glemt at tale om tante Julie — tænk det — vilde
Jørgen Tesman si. — Men det falder saa naturligt at glemme tante
Julie. Kritikerne har ogsaa konsekvent glemt hende. Der er
overhovedet ingen, som blir saa grundig overseet i verden som tante Julie.
Og blir hun overseet — hvad blir da tante Rina og Berte? Tante
Julie staar dog i en fremskudt stilling, hun er representanten for det
lange tog af syge og tjenende kvinder, men blir høvdingen overseet,
hvorledes gaar det da med de menige? Tante Julie blir overseet, og
dog har hun det, som hverken den stolte, tilbedte Hedda Gabler eller
den unge Thea Elvsted med kjærlighedsglorien om sin pande har —
hun har reddet noget ud af kvindernes sædvanlige skibbrud. Hun har
reddet sin karakter. Tante Julie har arbeidet al egenkjærlighed ud af
sig — hun danner i det som i alt andet den diametrale modsætning
til Hedda Gabler. Hun lever i og for andre, — tænker hun
nogensinde paa sig selv, saa er det ogsaa kun for andres skyld; kjøber
hun en ny hat, saa er det ikke for sin egen skyld, men forat Jørgen
og 1 ledda ikke skal ha skam af hende. Tante Julie har gjort det, som
ikke faa kvinder gjør: hun har med ydmyg tilfredshed slaaet sig til ro
paa det trange lille gebet, der var hende anvist. Men hæve sig til
nogen høiere flugt, til noget videre syn, det kan tante Julie ikke;
hendes kræfter har ikke strakt til det. Og det blev ikke heldigt for salig
Jokums søn. Der maa hos Jørgen Tesman ha været muligheder —
Hedda tror jo, han er begavet — og jeg tænker, han ikke var biet
saa tarvelig, hvis den kvinde, der opdrog ham, havde levet i forhold,
der gav hende et videre syn, istedetfor af en, der var saa forskrækkelig
lig en gammel, snil, tarvelig, respektabel, rettænkende høne som tante
Julie. Og bare af den grund er det nødvendigt at arbeide for at faa
flere adelskvinder i verden — fordi kvinder som oftest har unge at
opdrage, unge at ha indflydelse paa — og paa disse unge vil de
komme til at sætte et præg.
Herman Bang viste os i sit foredrag, hvorledes Ibsen først
efterhaanden fik øie paa egenkjærligheden hos kvinden og tog fat paa den,
ligesom han længst havde tat fat paa egenkjærligheden hos manden.
Ja — men sammen dermed viste Ibsen os ogsaa samfundets, mandens
uret mod kvinden. Ikke saa at forstaa, at vi kvindesagskvinder vil
gjøre kvinden til den ansvarsløse og læsse al skyld over paa manden
eller paa samfundet, — den enkelte persons skyld og ansvar faar bli
staaende, fordi om der er andre, som skal drages til ansvar for sin
behandling af denne person. Men saa længe forholdet er som mellem
herre og træl, mellem tyrannen og den undertrykte, saa længe holder
man sig til undertrykkeren, til tyrannen; den, som har magten, faar
ha det største ansvar, og den, som har det største ansvar, faar ha den
største skyld — foreløbig. Først naar" mand og kvinde staar fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
