- Project Runeberg -  Kontreadmiral H. C. Sneedorff's efterladte Breve fra 1807-14 i uddrag /
84

(1899) [MARC] Author: Hans Christian Sneedorff With: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

mallaga. Derpå blev der skudt nogle skarpe kanonskud,
kadetterne skjød endel skud fra mersene efter en tønde;
derpå så de folkene skaffe, — endelig kl. 2 efter 4 timers
ophold alle iland. Jeg fulgte med i chalouppen og fulgte
hertuginden, der er en rask, independent kjælling, til
postgården i vogn, hun overøste os med komplimenter
og sagde, hun havde ikke længe havt en sådan dag.

Publikum, som i 80 år ikke har seet noget krigs-
skib, stormer ombord; i disse 3 dage er 150 rår. ind-
kommet til folkene.

Fra hertuginden tog vi lige hen at dinere hos kjøb-
mand Frelsens, det samme selskab. Efter bordet atter
ombord i fregatten, som Frelsens, der ei er merkede
med rangens almægtige stempel, ikke havde seet; hele
selskabet gik med. Madame Hedeman havde om for-
middagen vist sig meget bange for skud. Men jeg, som
kjender damerne, véd godt, at man gjerne kan tage livet
af dem, når man bare forstår at kildre deres forfængelighed,
jeg gjorde hende min kur på følgende måde:

Jeg lod 2 små kanoner sætte på travaille-chalouppen
og bad Liitten, som roede damerne iland i chefchalouppen,
ro så langsomt, at vi i travaille-chalouppen kunde ind-
hente den. Da vi kom den på siden, råbte jeg — alting
går her på tysk —: «Frau v. Hedemanl» «Ja.» «Vollen
Sie mir ein Gefallen thun?» «Ja.» Så mumlede jeg
noget. «Ich verstehe nicht.» Jeg mumlede atter. «Kann
wahrhaftig nicht hören.» «Soll ich lauter sprechen?»
«Ja.» Pang! der gik den ene kanon af. Pang! pang!
de to andre. Vi var nu midt i byen. Skrallende bulder
op ad alle gaderne. «Ach, Herr Gott!» råbte den deilige
frue, men var dog så mild som en kat hele aftenen!

Er du mu ikke jalouse, min Beisy, så bliver du det
aldrig! Men du er jo min søde, bedste, eneste og nysse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:22:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcsneedorf/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free