Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^268
døren var lukket, Alt gav saaledes Anledning til det
Rygte, der pludseligt udbredte sig, at den smukke Jø hanne
Marie allerede før en Time siden havde gaaet med
Fiddelen inde i Raadstuegaarden, øg at saaledes Jngen
fik det at see. Uagtet det ganske ftred mød sund Fornuft,
da jø Straffen just bestod i Offentligheden, fandt det
megen Tiltro og vakte ftor Uvillie.
„Det er lumpent!" sagde en simpel Kune, i hvem
vi gjenkjende den ene Vadskerkone, „det er lumpent,
saa-ledes at holde Folk sor Nar! Slidt og slæbt, som et
Øg, har jeg igaar, og saa skal man her, i to Klokketimer,
staae sig stiv i Benene, uden at faae Noget at see!"
„Det tænkte jeg nok," sagde en anden Kone, „et
glat Ansigt har mange Venner! hun har nok vidst at
vinde de Store sor sig!"
„Troer Du ikke," spurgte en Tredie, „at hun har
været gode Venner med Oberstens Søn^"
„Ja, sør vilde jeg have sagt nei, før hun saae meget
skikkelig ud, øg Førældrene har der aldrig været at sætte
nd paa; men har hnn stjaalet, søm vi veed, huu har, da
kan huu øgsaa have været løs paa Traaden. Oberstens
Søn er en vild Fugl. Svire øg søærme gjør han i
Sntug! Vi Andre veed meer, end Faderen; han har avet
ham galt; før megen Haardhed sætter ondt Blod!"
„Gud hjælpe mig, nu gaaer det an!" afbrød den
anden Køne, idet en Afdeling Soldater marfcherede ud
af Vagten, i Afstand sra hinanden, indestuttende en fri
Plads. Nu aabuedes Døren til Raadhuset, øg tø
Pøliti-betjente, samt et Par Vægtere, ledsagede den Dømte, der
var iført Fiddelem Denne er et Træaag, lagt øver
Delinkventens Sknlder; et Stykke af Træet gaaer frem
føran, heri ere Hænderne knæblede; øvenøver staae tø
Jernbøiler, den forreste med en lille Klokke, den anden
derimod med en lang Rævehale, som hænger den Dømte
ned ad Ryggen.
Pigen syntes neppe mere end nitten Aar, og var
af en usædvanlig smuk Figur, Ansigtet ædelt og fiint
formet, men dødblegt; dog saae man intet Udtryk af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
