Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Villie at g^øre Sammenligning. En simpel
mørke-bruuu Kføle haode de hver; et lille, seladougrøut
Silketørklæde skjulte Halsen. Louise sorekom ham yndig,
smuk kuude huu ikke kaldes; Eva derimod var idealsk,
der var Noget hos hende , som bragte ham til at tænke
paa de blegrøde, sine Hyacinter. Hvert Menneske har
sitt usynlige Engel, siger Mythen, begge ere de forskjellige
og dog hinanden lige. Eva var Engelen, Louise
derimod det menneskelige Væsen i al dets Reenhed.
Ottos Øie mødte Sophies. Hvilkeu Krast, hvilken
Skjønhed ! sølte han. Hendes Aand staaer høit øver
Louises, og i Skjøuhed er hun en Pragtblomst og
ikke, som Eva, en siin, skjør Hyacint. Han drak
Veltalenhed as disse Øine øg blev interessant, som
Fætteren, skjøndt han ikke havde været i Paris.
Kammerjnnkeren talte om Grise, men det var
ogsaa nnderholdende; hau drak maaskee sin Begeistring
as de samme Kilder, som Otto. Om den grønne
Boghvedes Krast var det, han talte, hvorledes Svinene,
der aad den, bleve, som de vare gale! dersra skrev det
sig vist om Djævelen, der var saret i Sviuene; kuu
kulsorte Sviu kuude sørdøie deu grøuue Bøghvede, havde
de eeu eueste hvid Plet paa Kroppen, saa blev den
ene Plet syg. „Det er mærkeligt!" udbrød hatt.
J Begeistriugeu blev haus Tale næsten Skrig,
hvorfor ogsaa Frøken Jakoba sagde, matt skulde uæsteu
troe, at han selv havde spiist grøn Boghvede.
Otto udskar imidlertid as den grønne Melonskal
en Mand, og lod denne ride paa Randen as sit Viittglas;
det drog Sophies Opmærsomhed sra Kammerjunkeren.
Hele Selskabet sandt Udskjæriugeu meget uet, og Jomsrueu
fremstammede eu Bøtt om at saae dett, saa skulde deu
ligge i hendes Syæske.
Ud paa Astenen var Alt i Bevægelse til de
sore-staaende Grupperinger.
Eva maatte være Hero. Med ett Fakkel i Haaudeu
skulde hun knæle paa et Bord, der var drapperet til en
Balkott. Dett stakkels Pige sølte sig ganske ulykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
