Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal trykke Roden, Hverdagslivets Mos og Bark binde
fig om Stammen, de stærke Grene brede fig ud med
Blad og Blomst, medeus Poesiens Sol skinner ind mellem
dem og viser Farver, Dust og gviddrende Fugle. Meu
Virkelighedens Træ kan ikke skyde frem med den hurtige
Væxt, fom Phautasiens, som Trylletræet i Tieck s Alfer.
Vi maae føge vort Forbillede i Naturen. Ofte kan det
synes, som var her en Stillestaaen, men den sinder ikke
Sted. Ligesaa i vor Fortælling; medens vore
Charae-terer ved gjensidig Tale træde srem for Øiet, finder der,
som med de enkelte Grene paa Træet, en usyulig For^
vikling Sted. Grenen, som høit skyder ud, som vilde den
adskille sig fra Moderstammen, stræber just srem for at
dauue Kronen, give Træet Heelhed. De fra det fælles
Midtpunkt divergerende Linier fknlle jnft skabe Harmonien.
Snart ville vi saaledes see, at di^se Scener as
Hver-dagslivet ingen Udskeielse ere sra Hovedbegivenheden, eller
noget Episodisk, der knnde overspringes. For hurtigere
at komme til en klar Besknelse heras, ville vi endnn nogle
Øieblikke dvæle i Contoirchefens , Hr. Bergers, Hnus,
men vi ere rykkede tre Uger frem i Tiden.
^il^c^ili^trt er lykkelig overstaaet sor Vilhelm og
Otto. Denne havde et Par Gange aslagt Visit og var
alt som en gammel Ven i Hnset. Elskeren tiltalte ham
med det morsomme: „God Dag, Hr. Petersen!" og
Grethe var pikant over det melankolske Blik, han ikke
altid vidste at bekjæmpe. Hnn kaldte det: „at skiære
Ansigt!" og bad ham at møde med det paa hendes
Be-gravelsesdag.
De sem Søstres sørste øg platoniske ^Kjærlighed havde
været sor Broderen; han var as dem Alle blevet over-
vældet med Kjærtegn og Ømhed, beuudret og tilbedt;
„det lille Mandfolk!" kaldte de ham, de h^vde jo intet
andet! Men Hans Peter var saa nartig og drillende
mod de kjære Sødskende, at disse maatte opgive ham,
saasnart blot den ene fik fig en Elsker; ham klyngede de
sig nn Alle om; hver syntes at have en Part i ham.
Han var jo Grethes Kjæreste, skulde være deres Svo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
