Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Le Lo c le, Byen, som vi kaldte den, da det var
den største nærmest øs. Nn leve kttn Beslægtede
langt-nde, søm have glemt mig. Jeg er der en Fremmed.
Danmark gav mig Brød, det vil øgsaa give mig en
Grav."
„Jeg tænkte at glæde Dig!" sagde Otto.
„Det gjør din Kjærlighed før mig!" svarede hun.
„Jeg tænkte, Du skulde have viist mig dine Bjerge^
dit Hjem, Dn saa ofte talte om!"
„Det kan jeg endnn. Jeg httsker hver Plet, hvert
Træ, Alt staaer saa lyslevende i min Erindring. Nn
kjøre vi sammen øp as Jnra, høiere øg høiere, her er
ingen flere Viinhaver, ingen Maisfrngt eller Kastanier,
kun førte Grauer, store Klipper, hist og her en Bøg,
grøn øg stør, søm i Danmark. Nn ere vi nde af Skoven,
mange Fod øver Havet; Dn mærker det nøk paa den
friske Luftning! ruudt om grottne Enge; Køernes Kløkker
klinge ideligt. Endnn seer Dn ingen By, øg dog ere vi
tæt ved Le Locle. Med Eet bøier Veien, øg vi see midt
paa Bjergsladen en lille Dal, og i den ligger Byen med
sine røde Tage, sine Kirker øg sine store Haver. Tæt
nnder Vindnerne hæver fig Bjergsiden med Græs og
Blomster; det seer nd, som Ovæget maatte styrte ned paa
Hnsene. Vi gaae gjennem den lange Gade forbi Kirken;
Beboerne ere Protestanter. Det er en heel Uhrmager^
By; min Onkel og Adele sad ogsaa hele Dagen og
arbeidede med Hjnl og Kjæder; det var for Monsienr
Hon ri et i Le Locle. Hans Døttre kiender jeg. Den
ene hedder Rosalie som jeg. Rosalie og Lydia, de
have vist glemt mig! Men det er sandt, vi reise jo.
Ja, seer Du, ved Enden as Byen følge vi ikke den brede
Landevei, den gaaer til Besang øn, vi blive paa den
mindre her i Dalen, hvør Byen ligger. Den smukke
Dal! Den grønne Bjergside bebølde vi til Høire, rnndt
øm derøppe ligge Huse med støre Steen paa de skraa
Trætage, øg smaa Haver med Blømmetræer. Dalen
sluttes med steile Klippevægge; der er en Kløft, klattrer
Du derøp, da seer Du lige ind i Frankrige øg seer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
