Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
»Ja saagu1,« spøgte Winterfeldt.
»Du vilde ikke blive narret,« vedblev
Erik stadig med den samme underlige
Følelse af, at han ikke vidste, hvad han
selv sagde. »Hun er Pokkers sød og
forbavsende forstandig — især er hun blevet
det i de senere Aar. Det er hende, der
holder hele Krammet sammen paa
Havreholm; hun er et rent Finansgeni. Jørgen
har ikke et Kvæk at sige udover sine
daarlige Vittigheder. Lissy fører Regnskabet,
taler med Fæsterne og med Godsforvalteren,
og jeg — ja, jeg er undertiden Bankier; der
er ingen synderlig Risiko ved det . . .«
Winterfeldt havde taget et stort Billede
af Lissy, der stod paa et tyrkisk
Perlemors-bord. Hun var i Galla, dybt nedringet,
smilende med de underlig vildsomme, men
dybe Øjne. Og hendes Buste — Venus fra
Milano, plejede Skovrider Hansen at sige.
Winterfeldt blev ved at stirre paa
Portrætet. Han kjendte ikke synderligt til
Fruen paa Havreholm, vidste kun, at hun
skulde være rar og hyggelig. Men vidunder-
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
