Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
med sokratisk Taalmodighed. Børn havde
de aldrig havt.
— Som sagt: Hansen sad og bandede
over Reguleringen og de Forandringer, den
afstedkom i hans empiriske Udvisningsplan.
Saa bankede det paa Døren til Kontoret.
Det var Jørgen Steinbach. Han hængte
med Næbet, og hans røde Hoved saå ud,
som om det hvilede sig efter flere Dages
Anstrengelser hos Dyrlæge Jespersen. Bøssen
havde han over Nakken, og bag i Hælene
paa ham traskede Juno og Hektor, hans to,
ikke synderlig velplejede Hønsehunde.
»Hvordan er det, du ser ud, Jørgen?«
spurgte Skovrideren og saå med et langt
Blik op fra sit Arbejde.
Han havde endel tilovers for sin
vanartede Fostersøn, og han undte ham det
virkelig godt. Jørgen var jo værst mod sig
selv.
»Det er skidt!« brummede Jørgen —
»den Onde smadre mig rent skidt . . .«
»Med Portemonixen?« spurgte Hansen
og kiggede lien paa ham. En Gang imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
