Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140’
Capitel Yll.
285. Efter de Synsmaader, der ere fremstillede i § 279 og
paa Pl. VII, vil den Luft, som i Sydostpassaten naaer Brasiliens
Kyster omtrent paa Rio Janeiros Brede, og derefter for
Størstedelen blæser hen over Land, være den samme, som senere naaer
Nordafrika, Spanien og Sydeuropa, efterat den først har gaaet over
Andesbj ergene, og er steget tilveirs i Ekvatorialstillen. Denne
Luft kan efter vor Theori føre med sig Ehrénbergs Infusorier, men
den kan derimod ikke bringe megen Fugtighed med sig. Og ere
ikke ogsaa hine Dele af den gamle Verden i Hovedsagen tørre
Landstrækninger, der kun modtage en ringe Regnmængde? Vi
kunne da opstille det som almindelig Regel, at der kun kan falde
lidet Regn i saadanne Lande nordenfor Krebsens Vendecirkel, som
i Sydostpassatens Strøg have store Landstrækninger i sydvestlig
Retning af sig, og omvendt. Vi ville undersøge, om denne Regel
holder Stik, og f. Ex. betragte Nyholland. Den Deel af dette Land,
som ligger søndenfor Stenbukken, har Strækninger, der have en
saadan Beliggenhed, anvendt paa den sydlige Halvkugle. Det
tropiske Ostindien er i Nordvest for det og i Nordostpassatens
Strøg, og det skulde saaledes kun have en ringe Nedbør. Hvilken
Indflydelse de ostindiske Monsoner kunne have, er os paa vort
nærværende Kundskabstrin endnu ubekjendt, men det er dog
vist, at Nyholland er et tørt Land.
286. Vi have tidligere (§ 18; seet, at den Varme, som Jordens
tvende Halvkugler aarligt modtage fra Solen, kan ansees for at
være netop lige stor for begge. Men derfor er det ikke sagt, at
begge aarligt skulle udstraale ligemeget. Vi have ingen Grund til
at troe, at Jorden hverken bliver koldere eller varmere. Vi slutte
deraf, at hele den Varmemængde, som hele Jorden aarligt
modtager, ogsaa aarligt igjen bliver udstraalet, men desuagtet kunne
dog begge Halvkuglers Udstraalingsevne være meget forskjellig.
Vi have kun faa og lidet oplysende directe Iagttagelser om denne
Gjenstand, men vi have dog i Land- og Søbriserne en naturlig
Anviisning, hvoraf vi kunne bedømme Havets og Landets
Udstraalingsevne, og vi see deraf, at denne er meget forskjellig. Uagtet
Landets Temperatur om Dagen stiger betydeligt høiere end Havets,
taber det dog om Natten ved Udstraaling sin Varme saameget
hurtigere, at Landbrisen er istand til at opstaae. Vi kunne heraf
slutte, at den Halvkugle, der har meest Land, ogsaa maa
udstraale meest.
Beliggenhed af
tørre Lande.
Udstraaling fra
de to
Halvkugler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
