Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
som byen engang vilde flage for når han kom, hvem kunde i
tilfælde opvise maken til mand!
Hun hører skridt i trappen og tænker: Kommer han igjen?
En langt større overraskelse end som så skulde møte hende:
hendes far og konsul Johnsen trådte ind, selve dobbeltkonsulen,
som aldrig hadde sat sin fot i hendes hjem før, nu kom han og
solgte sit landsted til gryn-Olsen.
XII.
Det var alvorligere end man tænkte sig med dobbeltkonsulen.
Han hadde slet ikke lagt skjul på at Fia var gåt under uassureret,
i sin første forstyrrelse hadde han tværtimot utropt det, nu
mældte følgerne sig, han og hans førstemand Berntsen hadde
nok med å holde opskræmte kreditorer borte. De rådslog og de
handlet og vandlet, konsulen hadde endog telegrafisk assureret
skibet efter at det var gåt tilbunds, men det hadde han gjort
på egen hånd og Berntsen hadde øieblikkelig og likeledes på
egenhånd annulleret dette galne påfund. Berntsen var en perle.
Men perlen Berntsen var vel også menneske. Midt i det store
opstyr i byen bevaret han hodet klart og tænkte menneskelig
også på sig selv. |
Se, nu står folk i små klynger ved husvæggene og taler om
katastrofen: at nu var selve dobbeltkonsulen fallit, han som al-
drig hadde været oprådd før, han som hadde hat råd til alt, som
var midtpunktet i byens hele ve og vel, som gav tilhøire og vens-
tre, som hadde det store hus med veranda og altan — nu var han
fallit. Hvad visste folk om det? Alle visste det. Kom det ikke en
herre igår fra Kristiania og rykket ham! Kom ikke en anden
herre idag fra Hamburg og rykket ham! Og vilde det ikke
komme en tredje og en fjerde, vilde det ikke komme en hver
dag! Folk forstod godt at det var undergangen.
Det hadde virkning vidt omkring, det drog i alle byens lem-
mer, doktoren mærket det i sin praksis, værftet stanset. Henrik-
sen på Værftet tapte hodet og sa: Gå hjem, gutter, jeg orker
ikke mere!
Og nu da byen lå i krampetrækning var det vel påtide at men-
neskene kom til eftertanke og omvendte sig. Menneskene var
blit alvorlig varslet for nogen år siden ved et visst postrøveri,
men det hadde de ikke tat mere notis av end av en kalv med to
hoder, menneskene var vedblit å være sig selv like. Men nu?
Skulde virkelig heller ikke en rystelse, et jordskjælv som dob-
beltkonsulens fallit formå å vække folk? Hvad var så folk gjort
av! Det stod jo nu i byens blad et oprop til folk om å bli religi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
