Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
for Abel. Selv syntes han også at det gik godt. Se nu for eksem-
pel at selve arbeidet utførtes uten votter og uten luel Et stort
forklæde av skind var hans vigtigste plagg.
Mester Carlsen var faldt meget sammen i de siste måneder og
talte mere og mere motløs om sine kræfter, ymtet om å opgi
smien, mumlet om døden: at døden den træder ind eller går for-
bi til næste gang, men vi skal alle dø! Høsten hadde været hård
mot ham, hadde tyndet hans hår og gjort det hvitt, hans tan-
ker var blit få og uverdslige, han tok sig lange hvil mens Abel
arbeidet. Naturligvis hadde vel postrøveriet gjort sit indtryk på
ham, hans bror politi-Carlsen hadde ikke kunnet bare sig for å
fortælle ham om forhøret i England og om at Adolf gik med
svinske malerier på kroppen. Den gamle smed svarte: Det er
ikke vores Adolf. — Politi-Carlsen fortsætter: Og tænk dig til,
han 1å her i hele den lange tid og losset båten og var ikke
hjemme hos dig en eneste gang! — Jo, svarte smeden, han traf
visst søsteren dersom han var her, det foresvæver mig. Begge
gutterne træffer søsteren, hvad skal de træffe mig for? Du skal
ikke gjøre dem uret! — Nå, så var han Adolf her? spør politi-
Carlsen. — Nei, svarer smeden.
Bare tull. Det var intet omdømme i det. Smed Carlsen tok
det forresten anderledes end postmesteren, han var ulærd og
simpel, han så med mere vane på alt, der var ikke hysteri i hans
tænkemåte, men håndverk, smed, han hørte sin stand til. Det
er godt å høre sin stand til, ellers blir man opkomling og får sin
oprindelighet bortkvaklet. Og var ikke smeden far? Han visste
langt mere godt end ondt om Adolf og fortvilet ikke. For nogen
få leveår siden tasset jo gutten omkring her i smien og gjorde
spørsmål og hamret på små jærn og slog fingrene sine og gråt
og blev trøstet igjen, var det ikke så? Den Adolf i England
måtte være en helt anden Adolf — og selv han hadde vel slåt
sig på fingrene, han var kanske ung endda. Menneskene er bra
allesammen undtaken kjæltringerne! kunde smeden si. Men i
alle fald så hadde han vel opgit å få se nogen av sine sønner som
efterfølger i smien, hvem skulde så avløse ham?
Han sa til Abel: Om et års tid har du lært mere end jeg kunde
da jeg begyndte for mig selv.
Han mente vel noget med denne uttalelse, eller var det bare en
ros og en påskjønnelse? Det satte ialfald en lang gylden stripe i
Abels sind, han tænkte øieblikkelig på Lillelydia og fremtiden!
Den utrolige gut! Han var som man så ham, kraftig og liketil,
sotet, uten kunster, spillevende, han hadde med årene fåt en god
brystkasse og skjønt hans skjæggede hænder syntes skapt uten
større nøiagtighet så var det ordentlige kræfter i dem. Sine sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
