Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
imot dem i pakhusdøren og hørte deres ærend. Sandelig, det
var Josef som var blit stor herre hos Farao i Ægypten.
Ja du er nu kommet høit på strå! kunde Jørgen fisker si i al
godmodighet.
Jeg kan ikke klage, kunde Oliver svare tilbake. Forsynet har
sat mig her og ikke glemt mig. — Han avhændet nu til Jørgen
for al fremtid sin plass på det han kaldte fisketorvet: Du skal
bare ta altsammen, kasser og tomt, slit det med helsen! Du har
git mig mangen kokning fisk når at jeg var ussel og ikke kom
på sjøen, lægger han til og er rørt. Som nu med mig så har
Gudskelov både jeg og familjen det daglige brød, og hvad mere
trænger for eksempel vi mennesker! Og dine børn og mine børn,
Jørgen, de skikker sig vel, og han Frank går i storskolen og blir
mere og mere utlært, det er et under, han kan læse tysk såsnart
han bare ser det for øinene.
Jørgen nikker at også hans egne gutter og piker omtaler
Frank med høi agtelse.
Å det er ofselig, det er næsten som en fortællingsbok. Han
kan få hvad slags post han vil og gå like ind i en bank eller
på et kontor, det mankerer ikke. Dersom du nu bier ørlite,
Jørgen, så slår vi lag hjemover.
Oliver tok op et lommetørklæde og gnidde svettremmen i
sin hat og tørket mel og skitt av sit ansigt, han skrubbet sine
sko, børstet sine klær og lot Jørgen bie. Han vil vel gjærne late
Jørgen mærke at han ikke var den samme som før, at hans nye
stilling ikke var hvermands. Og Jørgen er tålmodig og bier. Så
lukker Oliver pakhusdøren for kvælden, den skriker gjennem-
trængende på hængslerne, men det er en venlig lyd for Oliver,
en pakhusdørens svanesang for hver kvæld. Så stikker han den
svære nøkkel i lommen og er færdig.
De går hjemover, Jørgen bærer trutt på en tung kande med
linolje og hører på Olivers tale som er jævn og i grunden yd-
myg, men fuld av skryt: Nå, du skal male huset dit?
a.
Heldig er du som kan gjøre det selv! Jeg må nu leie malere
til å male mit, selv får jeg ingen tid.
Nei.
Men det ér ikke å si andet: det har snudd sig for mig, jeg
kan male og fiffe op efter måten. Det koster, men det får ikke
hjælpe.
Jørgen hår noget på hjærte og sier: Vi må prøve å holde gut-
terne vore mere hjemme.
Gutterne? Hvorfor det?
I kvæld rodde de ut igjen. Jeg er rædd for dem medkvart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
