Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
og skib, bakefter en båt på slæp. Folk otret sig så småt ned til
kaien, Jørgen kom og kjendte sin båt, selve skibet var fremmed,
men Oliver stod ombord.
Oliver stod tæt og stiv ombord og overdrev ikke med særdeles
stærke ord, men gav en og anden befaling til de to fiskere som
han hadde fåt med sig til hjælp under bergingen. Så sendte han
bud i land efter konsulen. Jørgen ropte et spakfærdig spørsmål
op til ham om hvad det var for et skib, men fik intet svar, for
Oliver hadde så meget å stå i. Olaus på Vangen som altid drev
nede på kaien og var uvøren i munden sa høilydt: Han har stjå-
let skuten!
Oliver blev opbragt over at det ikke var selve konsulen som
kom, men derimot sønnen, unge Scheldrup. Hvor er far din?
spurte Oliver.
Han far? Hvad er dette for et fartøi?
Gå efter far din. Du kan forlate dig på han skal skrive i proto-
kollen og forsegle alt ombord!
Hvad er det for et fartøi, spør jeg?
Oliver ropte til nogen smågutter på kaien om å hente kon-
sulen, og først da dette var gjort vendte han sig til unge Schel-
drup og forklarte: Ja for dette er en danske og en utlænding,
efter hvad jeg skjønner av forskjellige ting.
Konsulen kom, C.A. Johnsen selv, og mængden gav plass.
Han kom litt nølende, for ikke å være en mand som enhver
kunde budsende, men han hadde jo et overlegent hode og for-
stod snart alt, et par spørsmål var nok for ham. Jeg kommer
med en sjælden gjæst! ytret Oliver. Konsulen kastet sine brune
øine på fartøiet og blev ikke imponert, det var intet dampskib,
det var ikke hans egen Fia. Han lot unge Scheldrup hente
skrivesaker og gik så ombord og optok forklaring og protokol.
Det tok en time, men mængden ventet. Halve byen var kom-
met ned til kaien, Petra var kommet, sakfører Fredriksen var
kommet; han spurte: Hvem er helten, hvem har berget skibet?
Unge Scheldrup tillot sig en spøk og svarte: Oliver — i tilfælde
at De vil holde tale! Unge Scheldrup spøkte også med Petra,
den gut begyndte å bli litt for voksen. Det er nu i mine øine en
sjømandsdåd, sa sakfører Fredriksen.
Javel, en sjømandsdåd, Oliver kom i bladet for den og mange
folk talte om den. Oliver selv gjorde ikke noget større numer
av tildragelsen, han måtte forklare landkrabberne alle enkelt-
heter, men hovmodet sig ikke, efterapet ikke byens ærede og
gjorde sig til nar. Naturligvis var Oliver særdeles tilfreds med
sit karstykke, han gikk straks og tinget sig nye klær, det hadde
han fortjent; fløil og silke var ikke hans sak, men blå sjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
