Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
På bygden netop — nei. Men kan du ikke få ørlite hjælp av
kassa?
Nå! svarte hun og knep munden sammen.
Ja skulde det være så utænkelig? Så maroder som jeg er.
Maroder? skrek hun rasende. Nu skal jeg si dig: du vil ikke
gjøre noget, du vil ikke utrette det Gud har skapt. Hvorfor pas-
set du ikke på og rodde ut igår da det var sjøveir? Idag er han
rokk igjen.
Han var så nogenlunde rokk igår også.
Nå. Men kan du fortælle mig hvorfor han Jørgen var ute?
Var han Jørgen ute? Det står ikke på for han Jørgen, han har
en ny og god båt, sukket Oliver.
Taushet. Men morn var nu meget ophidset og skjulte det.
ikke: Du sælger dørene ut av huset, sa hun, det er meget at du
ikke sælger væggenel Jeg var tilfreds jeg lå under torven!
Ja end jeg!
Du! blåste hun. Nei du ligger i huset. Og jeg er så viss på at
om jeg begyndte å få av kassa så måtte jeg føde dig også.
Da slog Oliver op en stor latter over morns urimelige tale:
Nei nu skal du tie stille! Hahaha, nei nu skal du Herren fryde
mig snakke resten med dig selv!
Om en tid var det atter ikke fisk til poteten og ikke ved til
ovnen. Det hadde været en enkelt utrorsdag iblandt, men Oliver
passet ikke på, og dagen efter røk vågen igjen, ja uveiret øket
heller end avtok. Hvad var meningen med det hele? Himlen var
uten nåde, aldrig hadde det tordnet så grovt over byen.
Oliver kastet sig fra stol til stol i stuen og lå lange stunder
og -duset og sov ved bordet med armene under ansigtet. Han
kunde nu og da lange ut efter katten med sit træben. En dag
kom han sig op på stuetaket. Å Oliver var gammel matros, han
vilde tilveirs igjen, han puslet med lynavlederen, han la nogen
pander tilrette og steg ned igjen.
Han var nu i dyp nød, regelmæssige måltider var ophørt. En
dag gik morn bort og kom ikke igjen den hele dag; da hun
heller ikke kom igjen den næste gik Oliver til en kyndig mand
og sa: Du må vise mig en velgjærning og komme og se på lyn-
avlederen min, jeg er rædd for at jeg skadet den da jeg rettet
på takpanderne. — Tror du det haster? spurte manden. — Du
måtte ha villet gjort så vel og gåt med mig med det samme,
svarte Oliver. Det er nu så at det er uveir og jeg er rædd for
lynet.
Manden gik med, som alle andre måtte han vise kryplingen
hjælpsomhet.
Manden steg op på taket, Oliver stod igjen nede. Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
