Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE DEL
I
Folk fra de store byer har intet skjøn på mål og dimensioner
i småstæderne. De mener de kan komme og stille sig op på tor-
vet og smile og være overlegne, de tror de kan le av husene
og brolægningen, det mener de mangen gang. Men husker ikke
ældre folk i småbyen da husene var endda mindre og brolæg-
ningen værre end nu? De har oplevet at byen gik frem. Og
der har ialfald C.A. Johnsen fåt et vældig hus, Johnsen på
Brygga, en ren standsbygning, den er med veranda nede og
altan oppe, og der er snitverk rundt hele taket. Mange andre
dyre bygverk er også opståt, skolen, dampskibsbryggen, for-
skjellige kjøpmandshuser, toldboden, sparebanken, det er ikke
til å smile av. Der er endog et slags forstad til byen, det bor
kanske et par snes familjer på knauserne utover mot værftet,
de pene småhuser er gule, røde eller hvite, alt efter eierens
smak, husene har i sin tid kostet mangen -spareskilling. Og
forresten så kan det være opgangs og nedgangs tider også for
storstæderne, det mangler ikke; men hørte man nogen gang at
Johnsen på Brygga stod der med tomme hænder og ikke visste
sine arme råd?
Således har også småbyen sine storheter, sine solide huser
med fine sønner og døtre, sin uforanderlighet og autoritet.
Og småbyen er optat av sine store og følger dem med inter-
esse, de gode småbyfolk skjøtter i grunden sit eget ve og vel
derved, de lever i ly av magten og trives under den, slik skal
det også være. Folk husker den dag da Johnsen på Brygga
blev konsul, da var det skjænk og bakervarer for hver som
kom ind i hans krambod, og somme hadde rigtignok ingen
skam, men kom to ganger og fik skjænk.
Den samme morgen sat Jørgen fisker akkurat som nu og
drog fisk til en stor middag. Det blev en dag med fest og
glans, den nye konsul var så ung endda at han favnet vidt,
han var desuten så liketil og hjærtens almindelig at han holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
