Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
uten var Oline kommet hit. Hvad hadde Oline med den sak?
Ho! Og atpå alt så hadde Brede Olsen gjort sig uvenner med
hende. Nu var ikke Oline længer til å komme forbi, hun bodde
på åstedet og kunde fritte Aksel selv ut i små skift, det var jo
mistænkelige saker hun levet for, tildels levet av, se her var nu
atter noget med den rette lugt! I grunden var Oline nu blit for
gammel og svak til å stelle hus og dyr på Måneland, hun burde
opgi det; men kunde hun det? Kunde hun rolig forlate et sted
hvor en så diger gåte lå uopklaret? Hun greidde vinterens ar-
beide; ja hun slet sig også igjennem i sommer, og det var svært
til styrke hun hentet sig bare ved utsigten til å kunne avsløre en
datter av Brede. Sneen gik ikke før av marken i vår før Oline
gav sig til å snuse omkring, hun fandt den lille grønne haug ved
bækken og så straks at torven var lagt på i ruter; hun hadde
også været så lykkelig å komme over Aksel en dag han stod og
trødde på den lille grav og jævnet den ned. Aksel visste altså
om det hele, Oline nikket med sit grå hode at nu var det hendes
tur!
Ikke for det, han Aksel var ikke en uvennes mand å være hos,
men han var dygtig påholdende og talte ostene sine og hadde
god rede på hver ulddott; Oline hadde langtfra frie hænder.
Og nu redningen hans ifjor, hadde Aksel vist sig som en herre-
mand og forskyldt hende for den? Tværtimot, han holdt stadig
fast på sin deling av triumfen: Javel, sa han, dersom at ikke
Oline var kommet så hadde han måttet ligge ute og fryse den
natten; men han Brede hadde nu også været til god hjælp på
hjemveien! Det var takken. Oline syntes det var så at den al-
mægtige måtte fortørnes over menneskene! Kunde ikke han
Aksel ha tat en ku på båsen og leidd hende frem og sagt: Det
er din ku, Oline! Men nei.
Nu kom det sig an på om det ikke vilde koste ham mere end
som en kul!
Sommeren utover passet Oline op hvert menneske som gik
forbi og hvisket med dem og nikket og betrodde sig til dem.
Men ikke mine ord igjen! sa hun. Oline var også et par ganger
nede i bygden. Nu begyndte det å drive med rygter i marken,
ja det drev som tåke, det la sig på ansigterne og trængte ind i
ørene, selv børnene som gik på skole på Breidablik begyndte
å nikke med hemmeligheter. Tilsist måtte lensmanden røre på
sig, måtte indberette det og få sin ordre. Så kom han med følge-
svend og protokol til Måneland en dag og efterforsket og skrev
op og reiste igjen. Men tre uker efter kom han tilbake og efter-
forsket og skrev op mere, og denne gang åpnet han en liten grøn
haug ved bækken og tok ut et barnelik av den; Oline var ham en
AEE KOMP BEE 25id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
