Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
vender op, derpå stryker han sit hår med lommetørklædet og
derpå sier han aldeles fint: Et klassisk veir vi har!
Barbro er heller ikke borte, hun spiller med sølvring på en
hånd og guldring på en anden — jo der hadde hun sandelig fåt
guldringen også — og hun har et forklæde på som rækker fra
halsen til føtterne, så det er likesom ikke hun som er tyk,
hvem det ellers er. Og da hun får kaffen færdig og gjæs-
terne drikker syr hun først litt på en hvit duk og hækler
derpå litt på en krave og driver flere jomfruelige sysler. Bar-
bro er ikke brydd av besøket og det er godt, tonen blir natur-
lig derved, Eleseus kan være på overflaten igjen ung og fja-
sende.
Hvor du har gjort av han Aksel? spør Sivert. — Enkvar stædn,
et eller andet sted, svarer hun og retter sig. Ja nu kommer du
vel aldrig mere hjem til marken? spør hun Eleseus. — Det er
vel høist usandsynlig, svarer han. — For her er ikke sted for
den som er vant til byen. Jeg var tilfreds jeg kunde slå lag med
dig. — Nå, det mener du nu ikke? — Mener jeg det ikke?
Jeg har smakt hvorledes at det er å være i by og hvorledes at
det er å være i bygd, for jeg har været i større by end som du;
så skulde jeg ikke vantrives her? — Jo det mente jeg ikke, du
som har været i selve Bergen! skyndte han sig å si, det var da
svært hvor utålsom hun var! — Det vet jeg visst at hadde jeg
ikke avisen å læse i så för jeg min vei straks, sa hun. — End
han Aksel da og siden altsammen, det var det jeg mente? — Ja
han Aksel det blev nu ikke min sak. End du selv, har du kanske
ikke nogen som venter på dig i byen? — Nu kunde ikke Eleseus
late være å skape sig noget til og lukke øinene og smælte det
på tungen at han muligens aldeles rigtig hadde nogen som
ventet på ham i byen. Å men han kunde ha utnyttet dette helt
anderledes hvis ikke Sivert hadde sittet der, nu måtte han bare
svare: Du tøver!— Nå, sa hun støtt, og det var da i det hele
tat skammelig så grætten hun var: Tøver, sa hun. Ja du kan
ikke vente mere av folk her på Måneland, vi er ikke så stor-
veies. —
Eleseus gav hende forresten pokker, hun var blit godt grimet
i ansigtet og hendes tilstand var endelig gåt op også for hans
barnegøine. — Kan du ikke spille litt på gitaren? sa han. — Nei,
svarte hun kort. Hvad det var jeg skulde sagt, Sivert: kan du
ikke komme og hjælpe han Aksel med å lafte på nystuen i
nogen dager? End om at du begyndte imorgen når at du kom-
mer tilbake fra bygden? — Sivert tænkte på det: Ja. Men jeg
har ikke klær til det. — Jeg skal rænde hjem efter hverdags-
klærne dine i kvæld så du har dem her når du kommer. — Ja,
>
|
|
sed
EG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
