Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
sa hun og tok gutten til sig og var selv rørt. For av alt godt her i
ensomheten kunde intet måle sig med en stueklokke som gik
hele den mørke vinter og slog timerne pent.
Så var veden kjørt, Isak begyndte i skogen igjen og hugget
mere ved, gjorde sine gater og sin by av favnved til næste vinter.
Han kom længer og længer bort fra husene nu, en stor vid li lå
alt åpen for dyrkning og han agtet ikke å snauhugge marken
mere, men herefter bare fælde de ældste trær med tør top.
Naturligvis hadde han også længe forståt hvorfor Inger hadde
ordet om en seng til, nu fik han vel skynde sig og ikke utsætte
det længer. Han kom hjem fra skogen en mørk kvæld og da var
det gjort, familjen var øket, gut igjen, Inger lå. Den Inger, imor-
ges hadde hun villet ha ham ned i bygden: Du skulde røre hes-
ten litt igjen, sa hun, for han står bare og graver i spiltauget! —
Jeg har ikke tid til slikt tøv, sa Isak og gik. Nu skjønte han at
hun bare hadde villet ha ham av veien, og hvorfor det? Han
kunde været god å ha ved huset. — Hvorledes har det sig at du
aldrig kan varsko? sa han. — Nu må du gjøre dig en seng og
ligge i kammerset, svarte hun.
Det var nu forresten ikke gjort bare med en seng, det skulde
også sengklær til. De hadde ikke to skindfelder, det vilde heller
ikke bli råd til en ny feld før til næste høst når de fik nogen væd-
rer å slagte, men selv da vilde det ikke bli feld av et par væder-
skind. Isak slet ondt og frøs noget om nætterne nu en tid utover,
han prøvet å grave sig ned i høiet under berghammeren, han
prøvet å lægge sig hos kjyrene, husvild var han. Det var en
lykke at det alt var mai, så vilde juni komme, juli....
Mærkelig så meget her var bragt istand i ødemarken nu,
menneskebolig og buskapshus og ryddede marker, alt på tre år.
Hvad bygget Isak nu? Et nyt skur, en skjå, tilbygg til stuen. Det
dundret gjennem huset når han drev otte toms spiker ind og In-
ger kom nu og da ut og bad for de små. Javel, de små, snak med
dem sålænge, syng til dem, lat han Eleseus få spandloket og
banke med! Det skal ikke vare så længe med de store spikerne,
det er just her de må være, i strækfiskene, i det som skal fæste
hele tilbygget til huset. Siden blir det bare bord og to og en
halv toms spiker, bare dukkeværk.
Kunde det undgås at han dunket! Der stod nu både sildtøn-
den og melet og matvarerne i stalden for ikke å stå under åpen
himmel, men flæsket tok smak av det, en skjå var den rene
nødvendighet. Smågutterne måtte vel også kunne vænne sig til
nogen hammerslag i væggen, Eleseus han var likesom blit litt
spæd og elendig, men den andre han pattet som en tyk Guds-
engel og når han ikke skrek så sov han. En makeløs unge. Isak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
