Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
blit opsagt. Jeg kunde visst få plass i hans fars forretning,
men. Jeg søker poster nu om dagen.
Gjør De det? Bare De fik en god post!
Det er netop det. Men jeg får ingenting. Det vil si, jeg får
nok, men. $om nu i gamle Flatens krambod der passer jeg ikke.
Dårlig løn også vel?
Det er det visst. Og så — jeg vet ikke, jeg kan likesom for-
meget til det. Den elendige studenteksamen min er bare til
ondt. Ja nu skal vi ikke snakke mere om mig, det er visst sent,
jeg må gå.
Jeg fulgte hende til døren, sa godnat og gik hjem. Jeg tænkte
og tænkte, vinterveir var det og rå gater, himlen var borte.
Nei hun er endog uskikket til å gifte sig; ingen mand er tjent
med å få en kone som bare er student. At ingen i landet blir
opmærksom på hvad som mangler den kvindelige ungdom!
Frøken Torsens beretning fra svirelaget viste atter hvor hun
var blit indrettet på å sitte og lære og så selv gjengi lange rem-
ser. Hun hadde gjort det rigtig godt og ikke glemt stort, men
det var mest pussigheterne hun la bræt på. En voksen, en evig
skolepike hadde underholdt mig, en som hadde lært bort livet
for sig.
Da jeg kom til min dør var frøken Torsen der også, hun
hadde været mig like i hælene hele veien, det skjønte jeg på at
hun var ikke det spor åndpustet da hun talte.
Jeg glemte å be Dem undskylde mig, sa hun.
Kjære —?
Jo at jeg sa det jeg sa. De skal ikke abonnere: Jeg angrer så
på det. Vær så snil å undskylde det.
Hun tok min hånd og rusket den.
I min flauhet sludret jeg: Det var vittig sagt, menneske-
tidende, haha. Stå ikke og bli kold, træk hanskerne på igjen.
Går De? -
Ja. Godnat. Undskyld mig for i hele kvæld.
Lat mig få følge Dem, bi litt —
Nei tak.
Da hun hadde klemt min hånd hårdt gik hun ifra mig.
Hun vilde vel spare mine aldrende ben, gid fan hadde dem!
Men jeg snek mig nu allikevel efter hende og så at hun kom vel
hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
