Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
end hele kvælden ellers, sa værten. Mægtige folk, de så ikke
på skillingen. Og endda ingen slitage på gulvet, slike folk de
danset jo ikke på hælen.
Snedkeren stod og hørte på litt borte.
Ja men hvad er det altså for slags folk i regelen? spør jeg.
Er det handelsfolk eller militære eller —?
Nei det må De undskylde, det sier jeg ikke, svarer værten.
Sluttet selskap, det er alt jeg sier. Som nu i kvæld vet jeg det
ikke engang, det var et bybud som kom med pengene.
Det er Flaten, sa snedkeren.
Flaten — jaså? spurte værten som om han ikke visste det.
Hr. Flaten har været her før, fin herre, fint selskap altid. Ja-
så? Ja undskyld mig, så vil jeg gjærne se salen over en gang
til —
Værten gik.
Men snedkeren trådte efter ham og sa:
Kan vi ikke få se på? -
Hvad, på dansen? Nei.
I en krok eller så?
Nei. Jeg nægter endog min kone og mine døtre, ingen, ikke
en sjæl. Det vil selskaperne aldrig.
Kommer De nu, eller —? ropte jeg likesom for siste gang.
Ja, svarte snedkeren og kom.
Jeg spurte:
De visste altså om dette selskapet?
Ja, sa han. Hun snakka på det fredag.
Hvem snakka på det? frøken Torsen?
Ja. At jeg kunde komme på galleriet, sa hun.
Vi fortsatte vor vandring ut i gaterne hver med vor tanke
— ja eller begge med samme tanke, men jeg var ialfald rasende.
Nei min gode Nikolai, jeg tror ikke vi løser billet for å se på
hr. Flaten og damerne hans.
Nei.
Det var et mærkelig påfund av frøkenen å indby denne mand
som tilskuer til sin dans. Det var et puds; men pudset liknet
hende. Skulde hun ikke også i sommer være indenfor hørevidde
av tredjemand når hun var midt i vinden! En tanke slår ned i
mig og jeg spør snedkeren med mest mulig ro:
Vilde frøkenen også gjærne ha mig med på galleriet, sa hun
det?
Nei, svarte han.
Sa hun ingenting om mig?
Nei.
Du lyver visst, tænkte jeg, og hun har vel også bedt dig om
Er |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
