Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Så er han vel for rik til å ta hende, tænkte jeg og spurte ikke
mere.
Da vi skiltes spurte jeg derimot:
Hvor arbeider snedker Nikolai?
Det vet jeg ikke, svarte hun. Jo det er sandt, det vet jeg. Vi er
på den vei, går De med et stykke til så skal jeg vise Dem det.
Hvad vil De med ham?
Ingenting. Det var bare om han hadde fundet sig et godt sted,
en dygtig mester. E
Nei hvad vilde jeg med snedker Nikolai, med professionisten!
Og allikevel har jeg nu været hos ham og er blit kjendt med
ham. En ren hest av lemmer, stærk og styg, fåmælt så det var
en gru. Lørdag kvæld var vi ute i byen sammen, jeg vet ikke
hvorfor, men det var mig som vilde det.
Jeg sluttet mig til snedkeren for min egen skyld, for min en-
somhets skyld, for jeg gik ikke længer til de bænker på bryggen,
veiret var blit koldt, frøken Torsen interesserte mig lite nu, hun
var blit så omvendt igjen siden hun kom tilbake til byen, hun
var ikke bare i ett, men i alt blit mere pikealmindelig. Hvor
hun tænkte på tant og tøv og syntes aldeles å ha glemt sit
bitre og sunde syn på sin tilværelse i sommer. Nu var hun hav-
net i en skole igjen, i fritiderne traf hun så en herre ved navn
Flaten, dette optok hende. Enten var hun vel en natur uten
dybde, eller hun var blit forkvaklet i de grundlæggende ung-
domsår.
Hvad skal jeg gjøre? sa hun. Javisst går jeg på skole igjen,
det har jeg drevet på med fra jeg var liten. Jeg duger ikke til
noget andet, jeg duger bare til å gå i lære, det er jeg vant til.
Jeg kan ikke tænke og handle stort på egen hånd, det er ikke
morsomt heller. Hvad skal jeg så?
Nei hvad skulde hun så! —
Snedker Nikolai fik se cirkus, det var lite som forundret
ham der, eller han lot som det ikke var videre rart det de
kom med. Det spranget på hesten — jo naturligvis, men! Den
tigeren — jeg trodde en tiger ver meget større! Forresten syn-
tes hans tunge og kraftige hode å arbeide med en anden
tanke, han fulgte ikke videre med når rytterskerne gjorde sine
kunster.
Da vi gik hjem sa han:
Det er vel skam å be Dem, men vil De følge mig til Kronen
imorgen kvæld?
Kronen, hvad er det?
De danser der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
