Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
met mit! sa Eilert. Men der bor nogen fine folk fra byen. —
De kom gåendes hit nedigjennem Stordalen, for automobilerne
de har stoppet for iår, og nu har de været hos mig i mange
dager og vil visst være en stund til; de var så utgåt. Men det var
skröt med det bedste rummet mit deroppe.
Jeg så op, et ansigt møtte mig fra vinduet, en bevægelse gik
gjennem mig — nei ikke en bevægelse naturligvis, langtifra, men
det var ialfald en ny overraskelse. For et rart træf, set på ma-
ken! Og da vi skal vike ind til døren så står jo komedianten
der også og ser på mig, komedianten fra Toretind pensionat,
hvad? Knædannelsen, kappen, stokken. Det var nok det jeg
syntes at jeg kjendte hendes ansigt opi vinduet. Jo verden
er liten.
Vi hilser på hverandre og begynder å prate sammen. Rigtig
morsomt å se mig igjen! Og den gode Pål på Toretind stakkar
han gik vel der og fugtet sig som før? Gud slike rare former det
kan anta, han trodde jo at hele gården hans var et akvarium og
at vi gjæster var guldfisker? Hahaha, guldfisker, gid det var så
vel, det sier nu jeg for min del! — Nå, Eilert, husker De fersk
hyse til i kvæld? Godt! — Ja her var det rigtig hyggelig, hadde
alt været her i mange dager alt og vilde være her længer for å
hvile godt ut. 1
Mens vi står der kommer en tyk pike ned fra loftet og hen-
vender sig til komedianten:
Frua ber Dokker om å komme op straks.
Så? Javel, øieblikkelig. ... Jaja, adjø, sålænge, vi træffes siden.
De skal altså bo her? :
Han skyndte sig opover trappen.
Eilert og jeg gik efter til mit rum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
