Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Stakkars adjunkt Høy, der sat sandelig også fru Molie og nik-
ket sit nik om Solemen. Hun så rent ut sagt ikke ut til å skjønne
sig stort på det, men hun skulde jo ikke være ringere end de
andre. Fru Molie nikker også! sa adjunkten og smilte igjen. Å
han var så irriteret. Da blev fru Molie pen og rød.
Næste måltid kunde ikke adjunkt Høy bare sig længer, han sa:
Mine damer, nu har mine øine skuet hr. Solem.
Nå?
Indbrudstyv.
Nei fy!
De må da indrømme at han nærmest har et frækt ansigt,
skjægløs. Blå hake, en hestehake ....
Det skader ikke, sa fru Molie.
Du skal se den fru Molie slet ikke er så hinsides al gang-
barhet, tænker jeg. I det siste hadde hun visst også en god
liten pute over brystet sit, så nu lutet hun ikke mere så grovt
fremover; hun har også spist godt og sovet godt, hun har kom-
met sig her ved sanatoriet. Jo fru Molie har nok gnister i sig.
Dette viste sig også nogen dager senere, og stakkars adjunk-
ten nu igjen! For nu hadde vi fåt en støver av en sakfører til-
gårds og han talte mere med fru Molie end med nogen anden.
Var det kommet noget på mellem hende-og adjunkten? Han
var ikke meget for synet nei, men det var da ikke hun heller.
Jo sakføreren var en ung sportsmand og en støver og han var
lærd med samfundsvitenskap, han hadde også været i Sveits og
studeret referendum. Oprindelig sat han i et par år på et arki-
tektkontor, sa han, men gik siden over til lovkyndigheten som
igjen førte ham over til de sociale spørsmål. Han var vel en rik
og opofrende mand siden han skiftet så stilling og gjorde rei-
ser. Sveits! sa han og øinene hans vassfløi. Ingen av os skjønte
hans store henrykkelse.
Ja det må være et mærkelig land, sa fru Molie da.
Adjunkten så revnefærdig ut, han kunde slet ikke styre sig:
A propos om Solem, sa han pludselig, så har jeg ændret me-
ning om ham i de siste dager. Han er ti ganger likere end man-
gen anden.
Ser man det!
Ja det er han. Og han gir sig ikke ut for mere end han er. Og
det han er det er han tilgagns. Jeg så ham slakte den halte
gjeiten.
Stod De og så på det?
Jeg kom gående. Det var gjort i en to tre for ham. Og siden
så jeg ham i vedskålen. Han kan sit arbeide den karn. Og jeg
kan godt forstå at damerne ser noget i ham.
Næss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
