Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
å gå. Da jeg hadde provianteret med mere renost og hvad jeg
ellers kunde få av matvarer trådde jeg ut. Der ventet mig en
overraskelse: det var ingenlunde blankt måneskin mere, men
overskyet himmel; det var heller ingen frostgrader, men mildt
veir med våte skoger. Det var våren.
Olga lap frarådet mig å gå da hun så hvordan det var fat;
men skulde jeg kanske vøre hendes snak? Hun fulgte mig litt
ind i skogen til den rette sti, så vendte hun om og gik tilbake,
liten og rar, tufset som en høne.
VI
Det blev et slit å komme frem, — godt! Nogen timer efter
finder jeg mig høit tilveirs, oppe mellem fjældene, jeg må være
gåt vild. Hvad er det mørke der? En fjældtind. Det mørke der?
En ny fjældtind. Lat os leire os her hvor vi står og går!
Det var allikevel en dyp godhet og bløthet over den milde
nat. Jeg sat i mørke og fandt frem glemte erindringer fra barn-
dommen og mange oplevelser fra her og der. Hvad for en til-
fredsstillelse er det ikke også å ligge med penger i lommen
selv om man er blit liggende ute.
Om natten vakner jeg ved at det blir for varmt for mig un-
der min berghammer, jeg må spænde soveposen op; det er des-
uten som om det endnu ligger en lyd i mit øre, jeg har kanske
ropt eller sunget i søvne. Jeg er med ett uthvilet og lægger mig
til å se ut. Mørkt og mildt, en stentaus verden. Jeg ser mot den
litt lysere himmel og like ved mig en ring av fjælde rundt om,
jeg er i en by av tinder, jeg ligger ved foten av en god kult
som er vældig indtil deformitet. Det tar på å blåse, og pludselig
durer det langt borte. Maken til veir! Så lyner det, og straks
efter siger tordenen som en uhyre fonn ned mellem fjældene
længst ute. Det er makeløst å ligge å høre på, unaturlig deilig,
det går en gust gjennem mig av behag, jeg blir som skjænket
fuld på en sælsom og gal måte jeg aldrig har været ute for før,
det ytrer sig i at jeg ler, at jeg blir kåt og humoristisk. Mangt
et indfald randt på mig, lystigheter faldt mig ind, blandet med
øieblikke av stor sorg så jeg ligger og puster tungt. Det lyner
igjen og tordner mere nær, det tar på å regne også, det blir
styrtregn, ekkoerne er meget stærke, hele naturen er i oprør,
et tahu vabohu. Jeg vil svække natten ved å rope imot den,
ellers tar den mystisk alle mine kræfter og gjør mig viljeløs.
Du skal se alle disse fjældene er rene besværgelser mot min
vandring, tænker jeg, kolossale plantede eder som spærrer mig
veien. Eller hvad om jeg simpelthen er dumpet ind i fjældenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
