Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Bjørnson på hans 70 års fødselsdag - Bjørnsons død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Han er tolken født og båren
for vor nød og lyst.
Ingens arm som hans at føre,
ingens ord som hans at røre.
Når han tier er det tyst.
Så en kvæld vil stumhet ruge
langs vor lange kyst.
Fjældet står og lytter, bier —
ingen svarer, landet tier.
Når han tier blir det tyst.
BJØRNSONS DØD
Det kom et bud for døren —
de faldt vore hænder,
de dugget vore øine i nød.
Alle stod i dalene og langs vore strænder
og spurte hvordan budskapet lød?
Det kom et bud for døren:
Det var slut. Han var død,
Det står et bud for døren,
hans sorg er av det gode,
en alvorssorg for ham som nu tok hvil:
Nu er det slut, han sænket i fred sit kongehode,
han valgte sig i liv og død april.
Det våres over landet.
Han valgte sig april.
Aldrig så lød det en bløtere fløite fra nogen,
aldrig et mere alvorlig og varslende horn:
kvidder og uveir og lek ifra fjældet til skogen,
et syvstjærnesus over enger og bølgende korn.
Et kor fra hans hjærtes grupe,
men forrest en glad tenor —
og sangen fløt fra hans strupe,
og blomster og sol og barmhjærtighet
strødde han ned i sit spor.
Ja blomster og sol og barmhjærtighet
strødde han ned i sit spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
