Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Gutten - Til dig, M*** - Vi to - Tonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Et år er gåt. Han skjønner velsignet mange ord,
— og det er bare rigtig små som dier!
Nu stiger land for øinene, i sigte er en jord
hvor livets røster kalder,
hvor guld og synd og blomster står og bier.
TIL DIG, M***
Jeg klage mot månen? Jeg sende dig bud?
Jeg hærder mit hårde sind.
Men kom du på veien og hilste med hånden
og kom du dernede — du vet det, min Gud —
så bad jeg dig ydmygt ind.
Nu går jeg og tuller hver ensom kvæld
og lytter ved hver en grind.
En støvsky på bakken, et ptro, en kjører?
Nei suset det tomme fra alle fjæld
det fylder mit hårde sind.
Far vel der du vanker! det er min bøn.
Jeg tørker med magt mit kind.
Jeg tørker og væter det atter om natten
og tænker imot dig et døvstumt støn.
For slik er mit hårde sind.
VI TO
Du sitter på mit knæ og ser
den travle jul i by.
Vel er her lunt skjønt sneen sner,
men ingen av os glædes mer
som i vor barndoms ly.
Det stiger op i os et væld
fra dype glemte skjul.
Dit hode møter mit på hæld,
du rider på mit knæ i kvæld
hjem til din barndoms jul.
TONEN
Det synger i mig en tone,
den kjendes så tung og så gul av guld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
