Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Margaret Mort - Alrunen - I. Der står den og gror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Ja slumret hun engang i lotusblomsten
duvet av Nilens hellige vand?
Og Margaret Mort fandt hun vei med en bølge,
men bølgen, usynlig, med mørke til følge,
og steg hun i blindhet i land?
Hun har i sit hode så mange tanker
og aldrig en gåte sin løsning bød.
En tiriltunge ber livet forklaret —
som palmen, havet og solen om svaret
på gåten om liv og død.
Hun blinker med ufærdigfødte øine,
dagen er sort og solen er sort....
Så hun ei himlen da stjærnen brændte
da har hun eiheller dens slukning ivente
blinde Margaret Mort.
Så ei på jorden alt skjønt som endte,
ungdom som kom og gik bort.
ALRUNEN
I
Der står den og gror
Der står den og gror i det farlige krat
ved simlas og vindhyas fjælde.
Den stenes av stjærner den lange nat
og fan puster dugg i dens bjælde.
Dens frugt er til intet, men roten en skat
av drivende lyst og lune.
Og det er den rot alrune.
Den byder til alle sin sælsomme gunst
og tumler med menneskers sanser:
en lægger den øde, en dør i dens dunst,
en ler som en fjollet og danser.
En skjænker den hatet med grusom kunst
så øinene gløder brune.
For det er den rot alrune.
Men stundom — men stundom en enkelt gang
går nykkerne den av minde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
