Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Men det var ikke engang nok med Lili, senere en dag kom
mor hendes, vaffelkonen. Hørt på maken! Kom trillende med
håndkjærren sin, løftet kurven med sig og steg ombord. Bak-
efter stillet hun sig så ved rækken og ropte og instruerte
Regina om å møte op ved togene. Vær nu flink, Regina!
Her er vafler! sa hun til passagererne. Skal det være vafler?
Og ja det skulde være vafler. De fik kaffe sendt ut på dæk-
ket og leiret sig og holdt frokost på vafler.
Det gik til trisa stod frem: Hvad er dette? sa trisa.
Det er vafler, sa vaffelkonen. Otte øre stykket men fire for
fem og tyve. Skal det være vafler?
Nei, sa trisa og skred væk.
Denne trafik var et indgrep i hendes omsætning i restauran-
ten, men hun lot det gå. Hun var lady og stedmor til kapteinen.
Det gik ikke vaffelkonen så godt da styrmanden kom og
skulde ha billetten. Billetten? sa hun.
Ja billetten. Hvor langt skal De.
Jeg sælger bare nogen vafler, sa hun. Jeg har aldrig betalt
billet for å sælge vafler.
Hvor langt skal De? spurte styrmanden og var færdig til å
skrive.
Hvor langt jeg skal? Jeg skal bare så langt som til jeg har
solgt ut.
Styrmanden stod der.
Hvor er Alex? spurte hun. Han er gift med Lili, datter min.
Gå efter Alex!
Så skal De altså ikke ha billet? spurte styrmanden.
Nei, sa hun. De kan jo selv skjønne at det lønner sig ikke
for mig å sælge vafler hvis jeg skal betale billet. Hvor er Abel?
sa hun pludselig. Han har mere end en gang fåt en vaffel av
mig, og han sa jeg holdt gode varer —
Konen klarte sig. Men det blev litt pinlig for Alex. Han hadde
været ombord fra midtsommers og lært skikkene, så helst at
familjen holdt sig væk fra båten, var snil og høflig, en god mand
ombord, ærgret ikke trisa, sa ikke Abel om kapteinen.
Hvad gjør det? sa konen. Heter han ikke Abel? Jeg har
kjendt ham fra han var liten, da han rodde Lili hjem i sjek-
ten sin, han har spist mere end en av mine vafler. Snak ikke!
Og skal det være på den måten så sætter ikke jeg min fot her
mere —
Det hadde ikke Alex noget imot.
Alle slags folk var ombord, like til farmasøiten, den vildstyr-
ingen. Han hadde en dame med men var visst blit usams med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
