Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
skammelig fin. Da de kom utenfor dyttet han til den nye hatten
sin for å gjøre den litt uvøren.
Lolla fulgte til kontoret og blev stående igjen utenfor. Var
det nu ikke noget hun hadde glemt? Hun burde ha undervist
ham litt, for tænk om han også nu viste sig uinteresseret og
likeglad som han pleiet. Han gik ind på sit blotte ansikt — og
ja ansiktet var godt nok, hele manden var god nok, men den
blotte mand og det blotte ansikt —
Det tok ikke liten tid med ham derinde, hvad de nu monne
forhandle, hun drev kvartalet frem og tilbake flere ganger,
kikket i butiksvinduerne og talte en stund med en pike som gik
og falbydde gudelige småskrifter. Lolla kjøpte «Troens speil».
Hvor er du fra?
Fra saggrænden.
Hvad heter far din?
Alex.
Nå. Så heter mor din Lili?
a.
1 snurpet munden og vilde ikke ha «Troens speil».
Men De betalte det jo? sa ungen.
Lolla gik nogen skridt, vendte om og sa: Jaja, lat mig få det.
Det var nok ikke værdt å være kaut, Abel blev længe borte,
kanske noget stod på spil, for nu var det visst gåt en time.
Hvad i alverden drev de på med i kontoret? Var det mulig at
Gud vilde gripe ind og forstyrre hendes storartede plan?
Hun kikket i «Troens speil» og fandt ikke et ord med friskt
mot i. Hård påkjending dette. Hun begyndte å gå hele kvar-
talet rundt, hun møtte i tvergaten tolder Robertsens døtre —
skulde hun virkelig se til den kant disse væsener var? Ikke
være kaut, pikerne kunde ikke for at far deres var en kjelt-
ring. Goddag! sa hun og hastet forbi dem.
Nu var kanske Abel kommet ut og så hende ingensteds og
gik sin vei? Det skulde også mangle! Hun strakte ut. For
skams skyld torde hun ikke springe, men hun gik som en kar.
Der stod han.
Å, Abel, hvad sa de?
Han var selv som tynget ned av det underlige som hadde
hændt ham, han ristet på hodet og sa: Ja — jo det later vir-
kelig til at jeg kan få prøve.
Lolla pustet ut. Gudskelov! sa hun. Tror du det nu?
Ja. Nei næsten ikke.
Hvad andet kunde de gjøre? Du har aktiemajoriteten.
Abel: Nå — det er jo du som har den.
Det skal vi ikke trætte om. Hvad sa de så altsammen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
