Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Jo bestyreren var meget grei: Jeg skjønner De er en mand
som vil bli noget, sa bestyreren, og lat os nu høre! Han gjorde
nogen spørsmål i almindelig sjømandskap, og det var smørog-
brød og blåbær for mig, sa Abel. Så begyndte han å spørre om
det jeg hadde lært i bøkerne. Det var på engelsk, sa Jeg. Vel, si
det på engelsk, sa bestyreren og var en grei kar. Jeg sa det jeg
visste fra bøkerne, og det var ikke stort. Hvorledes kunde det
være nogen mængde efter to korte prøver i Sydney! Og det for-
stod han. Det er synd at De visst ikke kan riktig nok av dette
her, sa han, hvad om De tok manuduktion? Ja det vil jeg, sa jeg.
Men det var jo allerede å bli slåt litt ned at jeg ikke kunde
noget med en gang, og det sa jeg. Ja han indrømmet det og var
forstandig. Men tænk nu på dette med privat undervisning, sa
han, De skal få en dugelig lærer, det kan jeg love Dem!
Men hvorfor kunde jeg nu ikke ha hat såpas teori fra bøkerne
at jeg fik begynde med en gang hos denne bestyrer? Det var
en ulykke. Han vilde mig vel, han klemte godt hånden min da
jeg gik. Men da det var gåt så dumt med mig la jeg mig til i
logiet og bare tænkte på det. Det var en ung gut i logiet som
var kommet langt, vi snakket sammen, og jeg indså at det
var umulig for mig å nå ham igjen for jeg var otte år ældre
og hadde været gift og alt ihop. Nei så lå jeg der og opgav det.
Skammelig som det var gåt mig!
Efter jul og nytår begyndte jeg å se det fra en anden kant:
at det var et hundeliv å græmme sig så og at det var bedre i
Kentucky. Nu kunde jeg ha skrevet til Lawrence og sendt pen-
ger og opmuntret os begge, men det blev ikke. Jeg var så
sørgmodig og forlatt at da den unge gutten kom med bud om at
bestyreren vilde snakke med mig så vilde jeg næsten ikke gå.
Men så kostet den unge gutten mig på klærne og gik med mig
helt frem og ventet utenfor.
Det bestyreren vilde mig var at nu måtte jeg begyndel
Det er merkelig med somme, skjønt han var kommandør i
marinen og bestyrer var han mere som en far, så jeg lovet ham
alt han bad om. Han skrev op bøkerne jeg skulde kjøpe, og
den unge gutten og jeg gik indom på hjemveien og kjøpte bøk-
erne, jeg gjorde mig altså fuldt færdig, så det ikke var noget
iveien fra min side.
Men det gik skjevt altsammen, jeg sendte ikke bud efter
manuduktøren, og det jeg læste på egen hånd i bøkerne blev ikke
til noget. Så nu i april kom manuduktøren av sig selv og spurte
hvorledes det blev. Jo, sa jeg, Jeg er villig. Så sætter vi os til
straks, sa han. Det var en grundig kar, han begyndte på begyn-
delsen, og jeg lærte meget på et par timer. Det var en opmunt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
